Zorba, grækeren er et medrivende drama om venskabet mellem Basil, en ung, reserveret engelsk forfatter, og Zorba, en livselskende og sprudlende græker. Fra sin afdøde far har Basil arvet en mine på Kreta, som han besøger for at se, om han kan få den op at køre igen. Her møder han Zorba.

Under Slaget ved Thermopylæ kæmper en lille gruppe soldater fra Sparta en heroisk kamp mod den meget større persiske hær. Anført af Kong Leonidis (Richard Egan) består den spartanske hær stort set kun af en sikkerhedsstyrke, der til daglig bevogter paladset.

I Min store græske tur forsøger den græsk/amerikanske rejseguide Georgia (Nia Vardalos) at få en busfuld af skøre turister til at interessere sig for den græske historie, hvilket viser sig at være noget af en udfordring. Georgia har svært ved at få de mange forskellige personligheder og kulturer til at fungere sammen. Det lykkes imidlertid én at turisterne, at få Georgia til at se tingene fra den humoristiske side – og at finde kærligheden.

Han var verdens første store erobrer, og som 25-årig havde han 90% af den kendte verden under sig. Han drev sin toptrænede makedonske hær i kamp mod den massive persiske armé og vandt fænomenale sejre fra Egypten til Indien - længere mod øst end nogen vestlig styrke havde været før. På otte år indtog han 35.000 km, og ved sit ultimative fald og sin mystiske død som 33-årig var han hersker af et imperium, hvis lige verden aldrig havde set. Han var krigeren, kongen, erobreren og legenden Alexander den Store.

Skattejægeren Lara Croft kommer på en livsfarlig opgave, da hun skal opspore Pandoras æske. Legender siger, at alt liv stammer fra denne æske, men at æsken også kan lægge hele jorden øde igen. Under sin jagt på æsken rejser hun til det ene smukke og eksotiske sted efter det andet. Her møder hun adskillige skurke, som også ønsker at få fingre i æsken, bl.a. en skruppelløs terrorist og den kinesiske mafia. Heldigvis er Croft fænomenal på motorcykel, hest og jetski - og samtidig er hun toptrænet, god til kampsport og yderst hurtig på aftrækkeren!

Randal Kleiser (Grease og The Blue Lagoon) har instrueret denne pirrende ungdomsfilm. Michael og Cathy (Peter Gallagher og Daryl Hannah) er et ungt amerikansk par, der er på ferie på en græsk ø. Her møder Michael den unge franske pige Lina, som han indleder en affære med. Da Cathy opdager dette, konfronterer hun Lina. Men i stedet for at skændes bliver de to piger fascineret af hinanden. Snart havner de tre i en vaskeægte ménage à trois.