Forrest Gump er en mindre begavet, men hjertensgod fyr fra sydstaterne, som ganske uforvarende kommer i berøring med en lang række af de vigtigste personligheder og de mest skelsættende begivenheder i USA i midten af det 20. århundrede. Men gennem hele livet jagter han tilsyneladende forgæves den store kærlighed, barndomsveninden Jenny. Livet er som en æske med fyldte chokolader - man ved aldrig præcis, hvad man får.
James er hjemløs og tjener til dagen og vejen som gademusikant. Han er også afhængig af hårde stoffer. Heldigvis er der folk omkring ham, der er klar til a hjælpe, så James får sin egen lejlighed og en chance for at starte forfra. Så møder han katten Bob. Bob er kommet til skade, så James hjælper ham, men derefter nægter katten at forlade ham. Bob følger med ham på 'jobbet' og hjælper James til at få mere opmærksomhed, og snart begynder selv medierne at interessere sig for den usædvanlige historie.
Mens FBI Agent Desmond jager en morder af unge piger, under et truende øje fra sheriffen og overnaturlig ondskab, er den lokale skønhed Laura Palmer ved at blive rodet ind i en situation som hun ikke kan komme ud fra.
Den lyssky våbenhandler Yuri Orlov skaber en formue efter Sovjetunionens fald, hvor der er nærmest fri adgang til den gamle stormagts arsenal. Der er ikke den kunde, han ikke vil sælge til, så længe prisen er rigtig. Desværre har Interpol-agent Jack Valentine fattet mistanke til Yuri, og han er yderst vedholdende i sin jagt på beviser.
Den Oscar-vindende instruktør bag Oceans Eleven-filmene, Steven Soderbergh, sammenfletter et imponerede net af skæbner – fra politikeren på samfundets top til narkopusheren i Mexicos ghetto – der alle er styret af det hvide pulvers altoverskyggende magt.
Den forældreløse Homer Wells er blevet taget under doktor Wilbur Larch's vinger. Lægen bestyrer et hjem for forældreløse børn og har udset sig Homer som sin efterfølger, men en dag dukker Candy og Wally op. Homer længes efter at se verden og får muligheden for at vælge: Vil han følge med til Wallys æblefarm, eller vil han blive resten af livet, hvor han blev født?
'Dreamgirls' foregår sidst i 60’erne og starten af 70’erne og følger trioen The Dreamettes. Pigerne er både lovende og godt på vej frem, da de bliver opdaget af den ambitiøse manager Curtis Taylor Jr.(Jamie Foxx) ved en talentkonkurrence. Han tilbyder dem deres live chance som back-up sangerinder for topnavnet James ”Thunder” Early (Eddie Murphy). Men Curtis overtager styringen af The Dreamettes og han bestemmer alt lige fra pigernes udseende til, hvordan de skal synge. Curtis giver dem dog til sidst mulighed for selv at stå i rampelyset som The Dreams, men med succesens følger en pris, som måske er mere dyrekøbt, end de tre piger nogensinde havde drømt om.
Siden Brian og Paulie var teenagere i South Boston, har de løbet ærinder for en lokal gangster. Træt af kun at tjene håndører starter de deres egen business, men Brian slår sig på crackpiben, og de ryger begge i fængsel, da et kup kikser. Fem år senere kommer Brian ud for at skabe sig en clean hverdag for sig selv, sin kone og deres to børn. Men da regningerne hober sig op, må træffe et alvorligt valg.