Hillary Swank spiller Erin Gruwell. Hun står som nyuddannet, ung og meget idealistisk gymnasielærer med en klasse, hvor forventningerne til eleverne fra de øvrige læreres side, er lig nul. Grundet elevernes forskellige etniske og mere end småkriminelle baggrund, har det ikke tidligere været mulig at gennemføre undervisningen og således inspirere dem til at nå udover deres nuværende miljø. Men Erin giver ikke op trods stor modvilje fra såvel eleverne og kollegerne… 'Freedom Writers' er en bevægende og dramatisk filmoplevelse, der vækker eftertanke i tidens multietniske samfund.

I en lille sydstatsby er tre borgerretsaktivister blevet dræbt, men det er ikke nemt for FBI-agenterne Anderson og Ward at trænge til bunds i sagen, som Ku Klux Klan er indblandet i - for de sorte tør ikke, de hvide vil ikke.

Badlands er navnet på et unikt og særpræget steppelandskab i staterne South Dakota og Montana i det nordøstlige USA. Og navnet skal tages helt bogstaveligt. Området er nemlig så goldt, at det reelt er umuligt at få noget til at gro på de tørre græssletter. Det er dette område, der er bagtæppe for instruktøren Terrence Malick's poetiske roadmovie fra 1973, der iøvrigt er baseret på autentiske begivenheder, da Midtvesten i 1958 var hærget af en række brutale mord...

Den 3. oktober 1993 besluttede de amerikanske fredsbevarende styrker i det borgerkrigs- og sulthærgede Somalia - under FNs kommando - at foretage en isoleret aktion i Mogadishu for at tilfangetage to af krigsherren Mohamed Aidids nærmeste medarbejdere. Støtte blev sendt ind over byen i skikkelse af to Black Hawk kamphelikoptere, men da de blev skudt ned af håndbårne missiler, ændrede missionen karakter fra almindeligt kaos til en desperat kamp for at redde de nedskudte piloter fra helikopterne og for at få alle styrker trukket ud af byen igen.

Brubaker er blandt de dømte på vej til et fængsel, der er berygtet for sin brutalitet. Men den handlekraftige, ukonventionelle Brubaker er ikke en type, der finder sig i hvad som helst. Og så har han i øvrigt en hemmelighed, der adskiller ham fra de øvrige indsatte.

Forfatteren Lee Israel har nydt en vis succes med sine biografier af berømtheder. Men ingen vil udgive hendes nye bog, og i desperation begynder hun i stedet at fremstille breve "skrevet af" kendte, døde forfattere. Hendes falsknerier bliver et hit, og pludselig kommer hun til penge. Men hvad sker der, hvis hun bliver afsløret?

Musikmanageren og storbysinglen Danny er på polterabendtur i Cornwall og opdager en gruppe fiskere, der kan synge sømandsviser, som går lige i hjertet og tårekanalerne. Danny slår sig ned i Port Isaac for at få en kontrakt med gruppen og snart opdager han fordelene ved at være væk fra det hurtige byliv. For udover vild natur, sammenhold og stolte traditioner har én af fiskerne en begavet og charmerende datter, som ikke sådan lige bider på krogen. De i fiskere fra Cornwall kommer under kontrakt hos Universal Records og opnår et top 10-hit med deres debutalbum, under navnet “Sea Shanty's”.

Robert Hanssen arbejder for FBI og er godt på vej op af karriererstigen. Hanssen har også et bijob for KGB, som han sælger hemmelige dokumenter til i stor stil. Men ledelsen er mistænksom og sætter en ung agent til at holde øje med Hanssen.

Parret Poplin er ikke sådan at bide skeer med for de sociale myndigheder. Clovis bryder ud af fængsel for sammen med sin kone, Lou Jean, at kidnappe deres barn fra fosterforældrene. På flygt for myndighederne tager de en betjent som gidsel og sætter kursen mod Sugarland, Texas.

John Dillinger røver banker i 1930'ernes USA, og hans dristige bedrifter gør ham til lidt af en folkehelt. Men måske lever Dillinger på lånt tid, for FBI-manden Melvin Purvis er fast besluttet på at få ram på den berygtede bankrøver og hans bande.

Porno-kongen John Holmes er i frit fald. Fra bogstaveligt talt at være den største stjerne i pornoindustrien til en tilstand af konstant narkomisbrug og økonomisk ruin. Desperat efter penge og stoffer planlægger Holmes sammen med sine nærmeste venner et røveri imod den notoriske gangster Eddie Nash.