Den unge skuespillerspire, Eve Harrington (Anne Baxter), charmerer sig ind på livet af sit idol, den aldrende Broadway-stjerne Margo Channing (Bette Davis, der baserede sin rolle på filmdivaen Talullah Bankhead), hvis nærmeste omgangskreds tæller playwright Lloyd Richards (Hugh Marlowe), hans kone Karen (Celeste Holm) og regissøren Bill Sampson (Gary Merrill), som Margo er forelsket i. Eve bliver snart Margos uundværlige hjælper og følgesvend, men bag den søde, elskelige facade gemmer sig en glubsk og usund appetit på egen berømmelse. Filmens fortællerstemme tilhører teaterkritikeren Addison DeWitt (den uovertrufne George Sanders, der vandt en Oscar for sin rolle), hvis iagttagelser af alle involverede parter konstant er lige på kornet.

I centrum står den underskønne og livskloge Garance, som er omsværmet af den drømmende mimiker Baptiste, den ambitiøse skuespiller Frederick og forbryderen Lacenaire. Både Baptiste og Frederick arbejder ved Funambules teater, hvor de håber på det store gennembrud, mens teaterdirektørens datter, Nathalie står i kulissen og er hemmeligt forelsket i den sværmeriske Baptiste. 'Paradisets børn' regnes af mange kritikere for verdens bedste film nogensinde.

Historien handler om Puyi, den sidste kejser af Kina. Man følger hans liv fra fødsel, da han bliver kejser som 3-årig og hersker over en halv milliard mennesker, da han bliver fængslet under den japanske invasion og til sidst i hans liv, hvor han blot er gartner.

Han er et geni, hvis betagende musik fylder den populære opera i Paris i 1870 - og en ensom sjæl, som skjuler sit vansirede ansigt bag en maske og gemmer sig i katakomberne under jorden.

Warner Brothers' opfindsomme, livsbekræftende musicals fra 30'erne, ofte med Busby Berkeleys koreografi og med sange af Harry Warren og Al Dubin, er blandt de bedste inden for genren, og 42nd Street fra 1933 er måske den allerbedste, de lavede. Det er en såkaldt backstage musical – en musical om det at lave en musical – og den blev i sin tid så stor en succes, at den reddede filmselskabet fra at gå fallit. Filmen er en evigt ung og frisk fest for øjet og øret.

På East High School er Troy Bolton og Gabriella Montez et uovertruffent par på scenen, med stemmer, der får andre til at blegne. Den eneste ulempe er bare, at der er ingen der ved det. Så da det er tid til udtagelse til skolens prestigefyldte musical, vil de selvfølgelig stille op. Men problemet er, at Troys vigtige basketball-kamp og Gabriellas holdkonkurrence for unge genier, løber af stabelen på nøjagtig samme tidspunkt. Og det bliver ikke nemmere, da deres største konkurrenter, søskendeparret Sharpay og Ryan Evans, bruger beskidte tricks for at stoppe de nye udfordrere.

Der er audition på Broadway, og en hel hob af håbefulde dansere satser hver især på at få deres store chance. Men først skal de vække instruktøren Zachs interesse. Han får imidlertid lidt af et chok, da hans tidligere flamme Cassie træder ind i salen - desperat efter et job.

Efter sin overvældende succes på disco-dansegulvet satser bartender Tony Manero på en karriere som danser på selveste Broadway. Hård træning og skyhøje ambitioner gør, at Manero endelig tilkæmper sig en lille rolle i et show. Og da showets mandlige hovedrolle dropper ud, får Tony sit livs chance.