Allehelgensaften flygter Michael Myers fra mentalsygehuset i Illinois, hvor han har været indespærret i 15 år for det brutale mord på sin egen søster. Nu vender han tilbage til Haddonfield, og denne gang er det byens beboere, der står for tur. Den eneste, der kan stoppe Michael Myers og hans blodorgie, er Dr. Loomis...

Harry Callahan er betjent i 70'erne San Francisco. Iklædt et grimt jakkesæt, stålsat vilje og en rigtig stor revolver sætte han alle samfundsfjentlige elementer godt og grundigt på plads med præcisionsskydning og iskolde bemærkninger.

På en bar møder den prostituerede Aileen Wuornos den troskyldige Selby. Sammen forsøger de to unge kvinder at begynde på en frisk, men efter et liv præget af ydmygelser, tæv og seksuelt misbrug kan Aileen ikke længere kontrollere sin vrede. Da en af hendes kunder slår hende halvt fordærvet, skyder Aileen ham i selvforsvar. Det bliver det første af en lang række mord på de sexkunder, der samler Aileen op langs landevejene.

FBI-agenten Will Graham forlod tjenesten efter at have risikeret sit liv for at fange seriemorderen Hannibal Lecter. Nogle år senere bliver han overtalt til at assistere ved opklaringen af en række bestialske mord. Graham erkender, at han må sætte sig ind i morderens tankegang for at opklare forbrydelsen. Det betyder, at han igen må konfrontere sin fortid i form af den indespærrede dr. Hannibal, der er det tætteste, han kan komme på den nye morder.

Jim samler en blaffer op. Det skulle han ikke have gjort. John Ryder er nemlig ikke bare bevæbnet, men også en bindegal voldspsykopat. Jim undslipper, men John forfølger ham gennem hele USA, mens han myrder løs til højre og venstre. Og politiet tror selvfølgelig der er Jim, der står bag.

Beverly Sutphin er den perfekte hustru og mor. Sammen med sin familie bor hun i et pænt forstadskvarter, hendes hjem er overdrevent rent, hun er altid velsoigneret og i godt humør, og hun elsker sin mand og sine børn overalt. Der er kun én ting i vejen med hende - Hun er vaskeægte seriemorder og slår ned på hvem som helst, der anfægter hendes familiære værdier.

På overfladen virker Leslie Vernon som en ganske almindelig fyr. Han er født og opvokset i den lille by Glen Echo og han er en flink fyr. Leslie har mål og ambitioner og planlægger at udrette noget med sit liv... at følge i fodsporene på sine store helte Freddy Krueger, Michael Myers og Jason Voorhees for at blive den næste berømte psykopatiske massemorder. Som den sande selviscenesættende person han er, giver Leslie filmskaberen Taylor Gentry og hendes filmhold adgang til sit liv, mens han planlægger og udfører sine bestialske gerninger i sin søvnige hjemby.

Terry McCaleb er profilspecialist hos FBI. Han er i ubønhørlig jagt på retfærdigheden og uden sidestykke i sin succes med at indkredse og fange mordere. Men da han er tæt på at fange en psykopatisk morder, rammes han af et hjerteanfald. Efter en vellykket hjertetransplantation trækker han sig tilbage fra sit job. En dag opsøges han af en smuk kvinde. Hun beder ham om at efterforske sin søsters død. Et ønske, som Terry McCaleb har mere end almindeligt svært ved at afslå, da det viser sig, at det er den afdøde kvindes hjerte, han har fået. Hun ser ud til at være et tilfældigt offer for et rovmord, men McCaleb får en mistanke om, at en farlig seriemorder er på spil. Hans kardiolog fraråder ham på det kraftigste at involvere sig i sagen, men sammen med sin nabo begynder McCaleb jagten på en farlig morder.

Clint Eastwood er politimanden Wes Block, som er en god far for sine to døtre, men som siden hans kone forlod ham er begyndt at opsøge prostituerede, med hvem han dyrker en række stadig mere bizarre sexlyster. Da han bliver sat på en sag, der involverer nogle brutale mord på prostituerede i New Orleans' Red Light District, genkender han visse af morderens træk og manerer hos sig selv og føler, at hans arbejds- og privatliv støder mod hinanden på foruroligende vis.

1988, Valentine's Day, dans på skolen. Den spinkle, nørdede Jeremy Melton byder optimistisk forskellige piger op til dans, men bliver mødt med den ene modbydelige afvisning efter den anden. Børn (især tøser!) kan være onde... Spring til 2001, og Valentine's Day er lige om hjørnet. Pigerne er blevet voksne og stadig bedste veninder. En efter én modtager de særlige valentine's cards - som en forvarsel på deres snarlige død. Jeremy Melton er tilbage og ude efter hævn! Eller er det nu også Jeremy Melton?

Viceadvokaten David Corelli har fået tildelt en bestialsk mordsag. En sag, der fører gennem magtens korridorer - helt ind til den californiske guvernørs kontor. Men det er også en sag, der bliver stadig mere personlig for den ambitiøse vicestatsadvokat. Det hjælper heller ikke at Corellis gode ven Matts sexede kone Trina er uden hæmninger og i stand til hvad som helst - måske endda mord.

Reglerne er simple i telefon-legen 75. Man ringer til en tilfældig person og skræmmer personen i 75 sekunder. Hvis modtageren griner, eller vedkommende lægger røret på, har man tabt. En gruppe unge tager på weekend i en afsidesliggende villa i bjergene og beslutter sig for at spille 75, men det der starter som en uskyldig leg, ender som en kamp om overlevelse, da én af de unge tilfældigvis ringer til den forkerte person!