I sommeren 1900 fødes to drenge i en frugtbar italiensk landbrugsregion. Den ene, Alfredo (Robert De Niro), vokser op i en velhavende familie, og den anden, Olmo (Gérard Depardieu), er søn af en fattig landarbejder. Hele det italienske samfund er i opbrud, og vi befinder os i perioden mellem feudalismens ophør og både fascismens og socialismens fødsel. Selv om de to drenge kommer fra vidt forskellige kår, er de nærmest uadskillelige i drengeårene, hvor de prøver alle grænser af - fra mod til kvinder. Men der kommer også en tid, hvor de bliver nødt til at tage slægternes tunge ansvar på deres skuldre.

Et par rejser til Napoli for at sælge et hus, de har arvet. De glider stadig længere væk fra hinanden, og hustruen genoplever minder om en ulykkelig kærlighedshistorie under krigen.

Den italienske general Rodolfo Graziana forventer ikke den store modstand, da han og hans hær begynder invasionen af Libyen i 1929. Men den lokale Omar Mukhtar organiserer hurtigt modstanden, og selvom beduinerne hverken har tanks eller kanoner, holder de italienerne stangen år efter år.

Da den hjemmegående husmor Sandra (Imelda Staunton) opdager, at hendes mand gennem 40 år har en affære med hendes bedste veninde, flytter hun ind hos sin bohemesøster Bif (Celia Imrie) i London. Sandra tager modvilligt med søsteren på et dansekursus. Her finder hun trin for trin tilbage til sig selv og samler mod til at åbne op for en ny romance.

Det er højsommer og den 12-årige Gelsomina bor sammen med sin italienske mor, tyske far, sine søstre og den permanente gæst, Cocò, på et afsides og faldefærdigt husmandssted i Norditalien. Her producerer familien, de små medlemmer inklusive, honning efter traditionelle principper og lever, efter patriarken Wolfgangs idealer, en afskærmet tilværelse i ly for den korrupte og fallerede moderne verden, de i hans øjne kommer fra.

"Mindre middelalderligt italiensk slot ved Middelhavet udlejes i april måned". Denne annonce i The Times får Lottie Wilkins, en lidt kedelig hjemmegående husmor, øje på en dag i februar. Sammen med sin veninde bestemmer Lottie sig for, at de skal flygte fra deres triste mænd. For at få råd til at leje slottet må de alliere sig med to andre kvinder - den excentriske enke Mrs. Fisher og Lady Caroline Dester, en omsværmet ugift skønhed.

Filmen er et eventyr om kærligheden mellem en ambulancefører og en sygeplejerske under første verdenskrig. Handlingen foregår i Italien, og de to elskende kan ikke få nok af hinanden. End ikke krigens rædsler kan skille dem ad. Filmen er baseret på en historie af Ernest Hemingway og beskriver også hans holdning til krig. Den fantastiske film er fotograferet af Charles Lang, der vandt en Oscar for filmen, og Gary Cooper og Helen Hayes er sublime som de to elskende.

Jack er lejemorder og har lige overstået et blodigt job i Sverige. Nu trænger han til en pause og slår sig derfor midlertidigt ned i en italiensk landsby, hvor han tager i mod en opgave om at konstruere et våben for den mystiske Mathilde. Jack nyder sit nye liv, bliver ven med en lokal præst og indleder en affære med den smukke Clara. Men for en lejemorder er det ikke ufarligt at sænke paraderne.