Den snobbede, forkælede millionøse Joanna opfører sig ikke særlig pænt over for den tømrer, som sætter nye skabe ind i hendes lystyacht. Han får mulighed for at tage hævn, idet hun dratter ud over rælingen og mister hukommelsen. Da hun atter vågner, udgiver den ukultiverede håndværker sig for at være hendes mand - og bilder hende samtidig ind, at hun er moderen til hans fire vildbasser.

En uheldig indbrudstyv, der havde tænkt sig at lave årets sidste bræk juleaften bliver i stedet involveret i en temmelig utålelig families kaotiske julefest. Det er næsten værre end fængslet.

Ond i sulen og godt pyntet. Billy Bob Thornton er kriminel sæsonarbejder – julemand til leje. Som et døddrukkent rensdyr i en porcelænsbutik smadrer han alt, hvad der er helligt og traditions-bundet omkring julen. Bandende, skrupliderlig og konstant beruset er det Santas mål: 1) at lænse stormagasinernes pengeskabe 2) at komme i trusserne på ekspeditricerne 3) at jage samtlige børn på porten Med garanti årets sjoveste helligbrøde.