I krigstid er det enhver officers ret og pligt at flygte, hvis han skulle blive fanget. Det tager Virgil Hilts og andre allierede officerer meget alvorligt, og da tyskerne placerer flugteksperterne i samme lejr, giver det dem mulighed for at planlægge en usædvanlig masseflugt.

I foråret 1992 beslutter den 22-årige Christopher McCandless at give alle sine ting og penge væk for i stedet at blaffe til Alaska og leve et liv i pagt med naturen. På sin vej mod vildnisset møder drømmeren og idealisten Christopher en række mennesker der påvirker hans liv, ligesom han påvirker deres.

Matt bliver smidt ud fra Harvard og flytter ind til sin søster og hendes mand Steve i London. Her bliver han venner med Steves bror Pete og hans kammerater. På vej hjem fra en fodboldkamp bliver Matt angrebet af en flok fodboldbøller. Heldigvis kommer Pete og gutterne til undsætning og Matt opdager, at de udgør en notorisk gruppe hooligans. Og den må han selvfølgelig være med i. Også selvom det tager lidt tilvænning.

Operation Market Garden er Montgomerys dristige plan om at kaste faldskærmstropper ned bag fjendens linjer. Tyskernes forsyningslinjer skal afskæres ved at holde seks broer i Holland, deriblandt broen ved Arnhem. Mens tyskerne forbereder sig på et angreb ved fronten, skal Bittrich's pansertropper hvile ud, og hvad er mere nærliggende end at placere dem i det fredelige Arnhem.

I en bog beskylder historikeren Deborah E. Lipstadt den kontroversielle forfatter David Irving for at være holocaustbenægter. Til Lipstadt's store overraskelse reagerer Irving ved at sagsøge hende for injurier. Lipstadt tager handsken op, og sammen med sine advokater møder hun op i retten for at bevise, at det er hævet over enhver tvivl, at holocaust fandt sted.

London, September 1971. Den engelske hovedstad sover trygt, mens tyve tømmer talrige bankbokse på Baker Street og slipper væk med kontanter og juveler for millioner af pund. Byttet bliver aldrig fundet og forbryderne aldrig fanget. Først nu kommer sandheden om et af nyere tids mest vovede bankrøverier. En sand historie så fedtet ind i korruption, intriger og sexskandaler, at offentligheden har ønsket at begrave den i mere end 35 år.

Erotisk kærlighedsdrama baseret på en sand historie fra Japan i 1936, hvor en mand og en af hans tjenere begynder en lidenskabelig affære. Deres ønske bliver en seksuel besættelse så stærk, at for at intensivere deres nydelse, forsager de alt, endda selve livet.

Efter at have vundet en turnering i karate rejser unge amerikanske Daniel sammen med sin lærer, den gamle japanske karateekspert Miyagi, til Japan. Men her venter hans gamle ærkefjende Sato på at få gjort et meget gammelt regnskab op. Sato's nevø Chozen udvælger sig Daniel til sin ærkefjende.

Det er mænd med store cigarer, der trækker i trådene i den professionelle bokseverden. Kvinder er kun kærester, staffage eller assistenter. Det vil sige - lige indtil Jackie Kallen træder ind i arenaen. Med en dyb kærlighed til boksesporten ærgrer det hende at se bagmændenes kyniske udnyttelse af bokserne, og en dag, da hun bliver tilstrækkeligt provokeret, tager hun mod udfordringen fra promotoren Sam LaRocca og starter for sig selv. Men en ting er at finde en lovende bokser - bogstavelig talt på gaden, hvor den upolerede muskelmand Luther fanger hendes øje - en anden ting er at skaffe ham en professionel match.