I et lille hus i Wellington, New Zealand bor de fire vampyrer og venner Viago (379 år), Deacon (183 år), Vladislav (862 år) og Petyr (8.000 år). Vi følger deres hverdagsliv på godt og ondt - lige fra hvis tur det er til at vaske op, til hvem der har slået det seneste offer ihjel. Uden venner til at invitere dem indenfor på byens natklubber, har de helt mistet grebet og er ikke up-to-date med at være unge med de unge – indtil de møder Nick og Stu. What We Do in the Shadows er en vanvittig morsom new zealandsk mockumentar, der afslører et hemmeligt og overnaturligt selskab, hvor venskab er mindst lige så vigtigt, som det at sætte tænderne i en dejlig menneskehals.

En TV-journalist og en kameramand skal lave en reportage, hvor de følger natholdet på en brandstation. På en udrykning til et lejlighedskompleks kommer de til at stå ansigt til ansigt med en ukendt og dødbringende fjende.

På overfladen virker Leslie Vernon som en ganske almindelig fyr. Han er født og opvokset i den lille by Glen Echo og han er en flink fyr. Leslie har mål og ambitioner og planlægger at udrette noget med sit liv... at følge i fodsporene på sine store helte Freddy Krueger, Michael Myers og Jason Voorhees for at blive den næste berømte psykopatiske massemorder. Som den sande selviscenesættende person han er, giver Leslie filmskaberen Taylor Gentry og hendes filmhold adgang til sit liv, mens han planlægger og udfører sine bestialske gerninger i sin søvnige hjemby.

En excentrisk arving til en våbenfabrik, mener sig hjemsøgt af mennesker som er blevet dræbt af en Winchester riffel.

En familie flytter ind i et forladt hus et sted i Spanien. Moderen Maria (Lena Olin) giver sig i kast med at få huset til at se ordentligt ud, mens faderen Mark (Iain) går på arbejde. Imens må deres to børn, teenageren Regina (Anna Paquin) og hendes yngre bror Paul, selv få tiden til at gå. Men det nye hus er ikke helt normalt. For 40 år siden forsvandt seks børn i forbindelse med nogle okkulte ritualer, og stedet er mærket af en uset ondskab. Snart begynder familien at blive påvirket af huset. Faderen lider af nervøse sammenbrud, og Paul bliver pludselig bange for mørket. Snart begynder den lille familie at bryde sammen, og mørket sniger sig stadig tættere på...