Caleb Holt er en heltemodig brandchef, der sætter engagement og service højere end alt andet. Men på privatfronten er hans ægteskab ved at gå op i røg. Denne medrivende historie handler om en mands brændende ønske om at omlægge sit liv og sit ægteskab ved hjælp af troens helbredende kraft og at efterleve brandmændenes motto: Lad aldrig din partner i stikken!

I 1942 bliver en rulle mikrofilm smuglet ud fra tungtvandsanlægget i Telemarken i det tyskbesatte Norge. Filmen antyder, at nazisterne kan være tæt på at udvikle verdens første atombombe. Projektet må stoppes, og med livet som indsats får en lille gruppe norske modstandsfolk til opgave at sabotere anlægget.

Ægteskabsrådgivning er emnet i denne historie om Ethan (Mark Duplass) og Sophie (Elisabeth Moss), hvis forhold er truet af opløsning, og som beslutter sig for at gøre noget ved det. Sophie ønsker at få den oprindelige gnist i deres kærlighed tilbage, mens Ethan blot ønsker normale tilstande. Tilskyndet af deres terapeut (en hvidhåret Ted Danson), drager de på weekendtur til en privat ejendom på landet. Her venter dem overraskende begivenheder.

Henry Chinaski - Bukowskis alter ego - er et faktotum, en altmuligmand eller løsarbejder, som tager de småjobs, han falder over, og som ikke skaber problemer for hans helt store lidenskaber - kvinder, druk, gambling og skrivning. På en nedslidt bar sidder Henry og drikker. Varebilen står udenfor med døren åben. Bilen er fyldt med is, som skulle have været leveret et andet sted for længst. Henry bliver fyret for gud ved hvilken gang og tjekker ind på et billigt hotel. Her åbner han en flaske, sætter sig ned og skriver - romaner, essays, poesi. Han er forbavsende produktiv og sender manusser ind til diverse litteraturmagasiner og forlag i en lind strøm – men bliver afvist gang på gang. Henry har mange kvinder, men der er noget specielt ved kvinden Jan. De deler den samme begejstring for rusen og bliver stærkt tiltrukket af hinanden. Rundt i Henry og Jans turbulente liv på skyggesiden af det amerikanske samfund cirkler utallige alkoholikere, ludere og småspillere.

Neglebidende spænding, eventyr og heltemod er ingredienserne i denne spektakulære flyverfilm om RAFs bedrifter under 2. Verdenskrig. Wing Commander Roy Grant (Cliff Robertson) skal udslette en tysk raketfabrik, men prisen bliver høj... både til vands og i luften!