Leo og Remi er bedste venner og bruger de fleste af døgnets timer sammen. Et nyt skoleår står for døren, og de to 13-årige drenge skal starte i en ny klasse. Særligt Leo bemærker, at klassekammeraterne antyder, at Leo og Remi nok er mere end venner - man kan se det på deres blik for hinanden, siger de. Kommentarerne påvirker Leo, og han vender langsomt blikket væk fra Remi. En beslutning, der får fatale følger.
Med en mesters hånd væver instruktøren Clint Eastwood sit net af mord, intriger og voodoo sammen i en overdådig filmatisering af John Berendts bestseller-roman, som er baseret på virkelige hændelser. Foruden Kevin Spacey og John Cusack i rollen som en ivrig journalist, der føler sig draget af Savannahs dekadente og excentriske cirkler, tæller filmens veloplagte stjernebesætning navne som Jack Thompson, Alison Eastwood og den berømte drag queen The Lady Chablis.