Phil Conners (Bill Murray) er en mavesur tv-vejr-mand, der hvert år (meget mod sin vilje) bliver sendt til den lille flække, Punxsutawney. Her skal han interviewe byens eneste landskendte "person" – et murmeldyr, der efter sigende kan fortælle, om foråret er på vej, eller om vinteren fortsætter. Og Phil hader det. Han hader alt, der har noget med byen at gøre, og vil allerhelst væk derfra med det samme. Men da Phil vågner op på hotellet næste morgen, er det den samme dag som i går(?) Og sådan fortsætter det, dag efter dag – med den samme dag. Det har jo nogle fordele, for der er jo ingen "i morgen", og Phil kan gøre, hvad der passer ham uden at stå til ansvar for nogen dagen efter.

George Clooney spiller Everett Ulysses McGill, som har lokket to af sine medstraffefanger til at flygte sammen med ham ved at love at dele udbyttet fra sit sidste kup med dem. Det bliver en begivenhedsrig rejse gennem 30’ernes USA, hvor fattigdom og racisme hærger. Man kan dog langtfra kalde O Brother, Where Art Thou? for en nedslående film. For det første er de tre tumper på flugt ustyrligt morsomme. Især Clooney er ubetalelig i en rolle, hvor han spiller mod sit normale image og dermed er en herlig parodi på både sig selv og 30’er-filmenes slikkede førsteelskere med pomade i håret og et velplejet moustache. Dernæst er Coen-brødrenes manuskripter altid et veritabelt overflødighedshorn af underfundigt vid, og sidst, men bestemt ikke mindst, er O Brother, Where Art Thou? krydret med en flok skønne sange fra perioden og markerer altså Brødrene Coens debut i musical-genren. Efter min ydmyge mening en fuldendt triumf, og en klokkeklar anbefaling skal der lyde herfra.

Kresten lever i Københavns yuppie-cirkler med udsigt til en strålende karriere, lige indtil han på sin bryllupsnat ringes op fra Lolland og modtager meddelelsen om sin fars død. Han har svært ved at forklare sig over for sin kone Claire, da han har bildt alle ind, at han ingen familie har. Det bliver ikke nemmere for Kresten, da han genser den fædrende, totalt nedrakkede gård og møder sin ældre, tilbagestående bror Rud, der er ensom, forsumpet og ude af stand til at klare sig selv.

Den rapkæftede småforbryder Reggie Hammond sættes på fri fod i 48 timer. Reggie skal hjælpe den trætte detektiv Jack Cates med at fange en gammel bekendt, en desperat morder. Det fører til en hæsblæsende jagt gennem San Francisco.