Renfield er ankommet til Rumænien, for at sælge et gods i London til en velhavende greve. Men greven er en blodtørstig vampyr, og Renfield bliver gjort til hans slave. I London møder greven hans nye naboer, og bliver interesseret i den unge datter, Mina.

Gil Buckman vil gerne være både en god ægtemand og en kærlig far for sine børn. Det er bare sommetider lidt svært at få tid til det hele, når man er omgivet af en skør familie. Gil må nemlig også døje med et anstrengt forhold til sin far, en frustreret svigerinde med to umulige børn, en svindelagtig bror og en svoger og svigerinde, der er mest opsat på at lære deres lille datter karate, spansk, matematik og at læse og forstå Kafkas værker. Alligevel er det umuligt ikke at holde af dem allesammen, det er bare lidt svært i ny og næ - men kedeligt bliver det aldrig hos familien Buckman.

I 1900-tallets Transylvanien er alt ved det gamle med unævnelige rædsler, der spreder død og ulykke både nær og fjernt. Heldigvis har den navnkundige vampyrjæger Van Helsing indledt en utrættelig kamp mod nattens skabninger og monstre af enhver art. Og han er ikke sådan lige at bide skeer med.

Peter Loew har stor succes som redaktør på et forlag, indtil han en dag bliver bidt af en vampyr. På trods af hans terapeuts forsikringer om, at det bare er noget han forestiller sig, så begynder Peter at opføre sig stadig mere mærkeligt. Specielt går det ud over hans yndige sekretær, som den vordende vampyr hurtigt udser sig som sit første offer.