Historien tager sin begyndelse med et brutalt mord på allehelgensaften. Gothams unge helt, The Batman, slår sig sammen med byens to eneste ikke-korrupte mænd, politimanden Jim Gordon og statsadvokaten Harvey Dent, for få Carmine "The Roman" Falcone ned med nakken i den tro, at han står bag mordet. Snart følger flere mord, og det viser sig, at den skyldige er en seriemorder, hvis identitet bliver sværere og sværere at gennemskue.

Barry Allens stille og rolige tur til Metropolis er ved at gå i vasken. Han sætter i fart for at hjælpe til i en kamp, og pludselig sprænger The Flash tiden og ender midt i anden verdenskrig. The Flash møder her Wonder Woman og hendes tophemmelige team kendt som Lovens samfund af Amerika. Tag med til den rasende krigs voldsomme kampe, og oplev heltemod i høj fart, når The Flash kæmper for at vende tilbage til sin egen tid!

Allehelgensaften synes ikke at få en ende. Gotham er ved at drukne i udklædte kriminelle, der spreder frygt, død og ødelæggelse i byen. Seriemorderen hærger stadig, og Batman begynder at mistænke, at morderen kan være en mand, der tidligere var på hans side. Kampen tager til, skurkene danner fælles front, og hvis de gode skal vinde, er det nu eller aldrig.

Nu, hvor Tony Starks status som superhelt er afsløret, må han endnu engang trække i arbejdstøjet for at kæmpe mod sin farligste fjende til dato. Heldigvis har han et par nye venner ved sin side!

Det viser sig, at Superman ikke er den eneste overlevende fra Krypton. Tre kriminelle, dømt til eksil, undslipper og ankommer til jorden. Med alt andet end gode hensigter og superkræfter som Supermans begynder de at overtage verdensherredømmet. Heldigvis har vi Superman på vores side, og han er ikke bleg for at tage kampen op.

Black Manta, der stadig er drevet af behovet for at hævne sin fars død og besidder magten fra den mytiske Black Trident, vil ikke stoppe ved noget for at slå Aquaman ned én gang for alle. For at besejre ham må Aquaman henvende sig til sin fængslede bror Orm, den tidligere konge af Atlantis, for at indgå en usandsynlig alliance for at redde verden fra uigenkaldelig ødelæggelse.

Hancock har på uforklarlig vis fået superkræfter, men han ved intet om, hvordan en superhelt skal opføre sig, så han gør ofte mere skade end gavn, når han forsøger at redde verden. PR-manden Ray sætter sig for at rette op på superheltens image, så han kan blive en rigtig superhelt, som byens politichef tør ringe til, når lokummet brænder

En dag kommer Joe ved et tilfælde ind på et set, hvor de er ved at skyde en pornofilm, og Joe vælges straks til at spille hovedrollen i denne produktion, der kaldes "Captain Orgazmo", der handler om superhelten der bekæmper kriminalitet med sin Orgazmorator. Joe siger ja til rollen for at betale for sit kommende bryllup. Filmen bliver en kult-succes, men problemerne starter først for Joe da hans forlovede opdager filmen i videoforretningen.

En skygge blandt skyggerne, en isnende latter, en retfærdighedens hånd, der nådesløst strækker sig ud efter New Yorks gangstere. Den legendariske superhelt The Shadow har sluppet sine kræfter løs. Forbryderverdenen i New York skælver af frygt overfor denne magtfulde og næsten usynlige fjende. The Shadow skjuler sin identitet i skikkelse af den rige playboy Lamont, der nyder det søde liv blandt New Yorks elite. Han er hyppig gæst i de mest eksklusive klubber og restauranter, men er der forbrydelser i gang, er han altid på pletten. Snart møder han sin ligemand, Shiwan Khan, der er den sidste slægtning til erobreren Djengis Khan. Shiwan Khan vil følge i sin uhyggelige forfaders fodspor og erobre verdensherredømmet. Til sin overraskelse, og meget mod sin vilje, finder The Shadow en allieret i den smukke Margo Lane, og sammen tager de kampen op mod den stærke fjende.

Hvis det ikke lige var for den uheldige begivenhed, hvor Lille Kylling kom til at skabe kaos i hele byen, da han kom til at råbe den formastelige sætning: ”Himlen falder ned!”, ja, så ville alt sådan set være meget godt. Det eneste, Lille Kylling ønsker, er, at byens indbyggere kunne glemme denne pinlige hændelse, så han kan komme videre med sit liv. Men da tingene langt om længe begynder at lysne, falder himlen faktisk ned. Nu er himlen måske så meget sagt for det, der falder ned, kommer fra en fremmed verden. Men hvem vil tro ham denne gang? Det er kun hans outsider venner, der tror på ham. Verdens skæbne ligger nu i hænderne på en and, en gris, en fisk og en lille kylling.

Filmen er baseret på et kendt amerikansk tegneserie magasin med 7 superhelte spillet af bl.a. Ben Stiller (Vild Med Mary), Goeffrey Rush (Ondskabens Hus) og svenske Lena Olin (Hamilton)

Politimanden Frank Castle ser rødt, da hele hans familie bliver dræbt af en bilbombe plantet af mafiaen. Castle beslutter at springe den langsommelige sagsbehandling over og i stedet udele retfærdighed i form af tæt kugleregn. Under navnet Strafferen begynder han at rense ud i byens kriminelle underverden.

Styrke, evnen til at flyve, uovervindelighed, varmesyn og en usvigelig retfærdighedssans - det ligger til familien. Kara, Supermans kusine, overlevede kataklysmen, som ødelagde hendes hjem, planeten Krypton. Nu ankommer hun til Jorden som Supergirl, hvor hun forklæder sig som Linda Lee - en high-school pige fra Midvale. Supergirl skal kæmpe mod den ondskabsfulde heks om kontrollen over en energikilde i form af en ring.

Elektra er en spændstig lejemorder med hang til stramt tøj, karate og sværd. Da hun en dag får til opgave at dræbe enkemanden Mark Miller, bryder hun alle principper og beslutter sig for at forsvare Miller i stedet. Det synes hendes arbejdsgiver ikke om og sender en horde Ninjaer afsted for at gøre kål på Elektra og Miller. Og måske er Miller ikke helt den han hævder at være.