Kevin Lomax er en ung succesrig forsvarsadvokat, der aldrig har tabt en retssag. Uanset forbrydelsens omfang lykkes det Kevin at forføre enhver jury med sin charme og logiske sans og i sidste ende at vinde. Derfor tilbydes Kevin et superjob hos et stort New Yorker advokatfirma. Her møder han firmaets karismatiske leder John Milton, der giver ham et tilbud, han ikke kan afslå. Men Kevin påvirkes kraftigt af sit nye liv. Succesen går ham til hovedet, og snart begynder hans liv at forandre sig til et mareridt...

Den glatslebne universitetsprofessor Humbert Humber gifter sig med en midaldrende og kærlighedshungrende enke, men i virkeligheden har han øje for hendes lunefulde teenagedatter

Erobringsspillet er i gang. Alle kneb gælder, når en glubsk, velhavende enke (Glenn Close) udfordrer en berygtet skørtejæger til at forføre en smuk, ung nygift kvinde (Michelle Pfeiffer). Men denne gang bliver en af spillets vigtigste regler brudt: to af spillerne forelsker sig - og det får tragiske følger. Den meget roste tredobbelte Oscar-vinder fremviser storslåede kulisser og kostumer fra det 18. århundrede. Men filmens figurer vil kunne begå sig i det 20. århundrede uden at falde det mindste igennem. Stephen Frears instruerer filmen, der bygger på en roman fra 1782, som vakte forargelse, samt Christopher Hamptons fængslende skuespil fra 1986.

Kate får ikke noget sex hos sin mand, så hun tager med en lækker fremmed hjem. Desværre bliver hun efterfølgende skåret i strimler i elevatoren af en lyshåret fremmed. Eneste vidne til det brutale mord er luderen Liz, der hurtigt bliver politiets hovedmistænkte. Liz og Kate søn Peter beslutter selv at finde morderen.

Kathryn (Sarah Michelle Gellar) og Sebastian (Ryan Phillipe), to rige manipulerende teenage-stedsøskende fra Manhattens overklasse, udtænker i "Sex Games" en djævelsk plan. Det er sommerferie og Kathryn er blevet vraget af kæresten til fordel for den uskyldige Cecilie. Vild af hævntørst, udfordrer hun Sebastian til at ødelægge Cecilie ved at gøre hende til en billig tøs. Men Sebastian har fået øje på et langt bedre bytte. Rektors datter, Annette (Reese Witherspoon)! Kathryn og Sebastian vædder, at hvis han ikke kan forføre den uskyldige Annette inden skolestart, får Kathryn hans bil. Hvis han kan, får han... Kathryn!

Sam finder en nat en mystisk kvinde svømme rundt i poolen til lejlighedskomplekset hvor han bor. Den næste morgen er hun forsvundet. Han tager nu ud for at finde hende i Los Angeles. Undervejs møder han en mærkelig og bizar verden...

Blue Bay, Florida. Et "lystsejler"-paradis, hvor man lever for "lyst" og "sejler" i penge. her har Kelly Van Ryan, en tordnende velskabt overklassesild, kastet sin kærlighed på sin sexede studievejleder.

Sarah Michelle Gellar er en ung juniorredaktør, Brett, som arbejder på et lille forlag i New York. Her møder hun en dag den litterære løve Archie Knox (Alec Baldwin), som straks viser sin åbenlyse interesse for hende. 50-årige Archie og unge Brett flytter sammen, og Brett nyder at være genstand for hans charme og opmærksomhed. Men hvad der også flytter med, i overført betydning, er Archies brogede fortid af eks-hustruer og tidligere kærester.

Når Marie Clifford om lidt fylder atten, arver hun sin mors formue og to uvurderlige diamanter. Eneste problem er Elena, der pludselig dukker op og påstår at Maries stedfar har voldtaget hende. Inden længe er den kommende millionøse draget ind et kompliceret spind af bedrag og afpresning, sex og mord.