En lille by på grænsen til Mexico styres af den forbryderiske landejer Nathan Burdette. Da Nathans bror Joe begår et mord, bures han inde af sheriffen Chance, indtil en politichef udefra kan se på sagen. Chance forventer, at Nathan og hans slæng vil forsøge at befri Joe. Til at hjælpe sig har han den unge mesterskytte Colorado, den tørlagte alkoholiker og vicesherif Dude og den halte og tandløse Stumpy.

Den aldrende Pike og en flok andre fredløse tager til Mexico efter et mislykket røveri mod et jernbaneselskab. De bliver forfulgt af Pikes tidligere kompagnon Deke, der nu arbejder for jernbanebaronen Harrigan for at undgå en fængselsdom. I Mexico laver Pike et våbenrøveri for general Mapache, men bliver snart trængt op i en krog af Deke på den ene side og generalen på den anden uden tilsyneladende at have nogen udvej.

USA, 1930’erne. Bonnie og Clyde mødes, da han forsøger at stjæle hendes mors bil. Snart er de i gang med små røverier, men da de slår pjalterne sammen med Clydes bror og og dennes kone, Buck og Blanche, samt den tungnemme tankpasser C.W. Moss, står der banker på menuen. Under et røveri lader Clyde en kunde beholde sine penge og bliver efterfølgende i medierne fremstillet som en ny Robin Hood. Det glamourøse forbryderpar har dog politiet lige i hælene…

Dr. David Gale er en elsket familiefar, en principfast universitetsprofessor og en yderst respekteret modstander af dødsstraf. Alligevel ender han på dødsgangen anklaget for voldtægt og mordet på en af sine unge medaktivister Constance Harraway. Tre dage før Gales planlagte henrettelse indvilliger han i et eksklusivt interview med journalisten Elizabeth Bloom, kaldet Bitsey, som hun længe har forsøgt at få. Hurtigt opdager Bitsey, at denne opgave er langt vigtigere end først antaget, og hun sidder nu med Gales liv i sine hænder. På bekostning af sin egen sikkerhed kæmper Bitsey for at nå at stykke de mystiske begivenheder omkring Constance"s chokerende død sammen inden det er for sent

Aurora elsker sin datter Emma, men kan bestemt ikke lide hendes mand Flap, der viser sig at have en affære. Og tanken om at skulle blive bedstemor synes hun heller ikke om. Nå, så vil hun hellere lægge an på astronauten Garrett. Men da Emma får konstateret dødelig kræft, tager familiens liv en ny om meget mere alvorlig drejning, der skyder gamle skænderier i baggrunden.

Pete (Tommy Lee Jones) er en vaskeægte, gammel cowboy, der arbejder og bor tæt på Mexicos grænse. En dag møder han den illegale indvandrer Melquiades Estrada (Julio Cedillo), som han tager under sine vinger, og de to bliver både kollegaer og venner. Samtidigt ankommer den unge grænsebetjent Mike Norton (Barry Pepper) til byen. Han lever i et kærlighedsløst ægteskab med sin high school kæreste, han er rastløs og bruger derfor jobbet til at afreagere på. En dag, da han vogter over nogle af de store, tomme sletter, hører han pludselig skud. Uden at tænke over det skyder han tilbage. Mike rammer Melquiades, der blot var ved at jage en prærieulv væk, og han dør på stedet. Da Pete finder ud af, hvad der er sket, og da det går op for ham, at alle er ligeglade med en sølle, illegal indvandrers skæbne, beslutter han sig for at tage sagen i egne hænder. Han graver Melquiades' lig op, kidnapper Mike og sætter kurs mod Melquiades' hjemby i Mexico, for at han kan få en rigtig begravelse.

Sailor er en temperamentsfuld fyr, der har tilbragt tid bag tremmer og Lula er datter af en rig, men mentalt ustabil mor fra sydstaterne. De er forelskede og træder sømmet i bund i en vild tur mod vest med politi, dusørjægere og kriminelle i hælene. Mens den halsbrækkende udflugt nærmer sig sin konklusion, deler Sailor og Lula deres lidenskab for hinanden, Elvis og "Troldmanden fra Oz"...

Reynolds er The Bandit, en helt af en truckerkonge, der tager imod den ultimative udfordring: at hente en last Coors-øl i Texarkana - det nærmeste sted, hvor der sælges lovligt - og transportere det tværs over landet til Atlanta på 48 timer. Belønningen? 80.000 dollars! Resultatet? Det vildeste antal biljagter og ulykker, som nogen sinde er blevet filmet! Årsagen? En sherif, "Smokey" fra Texas med navnet Buford T. Justice (Jackie Gleason), bliver besat af at fange The Bandit, da denne slår sig sammen med Smokeys søns flygtende brud (Sally Field)!

Den tidligere football-stjerne Paul "Wrecking" Crewe havner i fængsel efter en spritdom, og her bliver han centrum i den lumske fængselsinspektørs planer om at oprette et football-hold blandt fangerne, som skal spille mod en flok sadistiske fangevogtere i en omgang testosteron-fyldt fængsels-football. Crewe får hjælp fra den legendariske træner Nate Scarborough og fængslets vicevært, og de gør sig klar til at give fangevogterne en røvfuld!

Mandy Lane (den usandsynligt smukke Amber Heard) er pigen, alle fyrene vil have fingre i, hvilket hun selvfølgelig er helt ubevidst om. Hun er nemlig en god og ærbar pige, der ikke tænker på "snavs". Skoleåret er ved at nå sin afslutning, og en gruppe venner planlægger en vild weekendfest på en ranch langt væk fra byen. Det lykkes dem oven i købet at overtale Mandy til at tage med. Festen skrider frem som planlagt, men da mørket falder på, bliver vennerne slagtet en efter en. Kun Mandy synes - som den eneste - at være uden for fare.

Regeringen har iværksat et tophemmeligt eksperiment, der skal gøre flagermus til intelligente dræbermaskiner. Men dræberflagermusene er undsluppet og har blandet sig med en normal flagermusflok i en lille amerikansk by. Nu må den seje lokale sherif og den kvindelige flagermusekspert gøre alt, hvad der står i deres magt for at forhindre, at dræberflagermusene spreder sig til resten af landet. Og til resten af verden...