Lester Burnham lever et behageligt liv i en flot forstad. Men han er havnet i en midtvejskrise. Alting er kedeligt, hans chef er en skiderik og hans kone er ham utro med sin kollega. Lester siger op og begynder at arbejde på en hamburgerrestaurant, dyrker flittigt fitness og tager stoffer. Han bliver også lidt for fascineret af teenagedatterens smukke veninde Angela.

Inden Harry Potter skal starte på sit fjerde år på Hogwarts, tager han, Weasley-familien og Hermione til verdensmesterskaberne i troldmandssporten Quidditch. Men pludselig viser Voldemort's mærke sig på himlen, og frygten for de ondes kræfters tilbagevenden skræmmer alle. Skolen starter, og snart har Harry også andre ting at bekymre sig om, for han mangler en date til det årlige julebal. Harry bliver på mystisk vis udvalgt af Flammernes Pokal til at repræsentere Hogwarts i en prestigefyldte troldmandsturnering, hvor han skal kæmpe imod ældre og mere erfarne elever fra to rivaliserende troldmandsskoler.

Det er 1973 og den 15-årige William er fuldstændig besat af den fede rockmusik. Hans begejstring for musikken får bladet Rolling Stone til at bede han om a lave et interview med de nye, kommende stjerner i bandet Stillwater. På trods af sin mors bekymrede indsigelser tager William med bandet på tour og kommer nu helt ind i bandets inderste cirkler. Snart mister han objektiviteten og evnen til at fortælle den sande historie...

Døgnet rundt kredser de to teenageknægtes fantasier om tre sunde ting: sex, sex og sex. Men de 17-årige venners drømme rykker tæt på virkeligheden, da en moden, sensuel 28-årige kvinde overrasker dem med bukserne nede ved at tage imod deres overmodige tilbud om at holde badeferie sammen. Bilturen fører dem tværs igennem Mexicos storslåede landskaber. Med sin naturlige sensualitet pirrer Lucia helt bevidst de to unge mænds sanser - det her er noget helt andet end deres fantasierotik. Temperaturen i bilen buldrer op i det røde felt...

Halloween, 1997. Corey, Jango og deres fælles skaterslæng The Gromits er på vej ud af high school - barndommen er forbi og forude venter voksenlivet med alt, hvad det indebærer. Da den lille gruppe tager en gåtur gennem en række tomme forstadsgader, udarter det sig hurtigt til en anderledes tur, hvor de fortæller hinanden spøgelseshistorier, som afspejler deres reelle frygt for den verden, som omgiver dem. På denne sorte nat finder selv de mest velbevarede sandheder frem i lyset.

Den 17-årige Anton er en helt almindelig teenager. Han er doven, totalt uden ambitioner og mål - det skulle da lige være at score den lækre nabo-pige Molly. Men alt ændres da Anton vågner Halloween morgen, og efter det obligatoriske fjernsynskiggeri og tømning af køleskabet, finder sine forældre liggende i en blodpøl. Hans højre hånd er besat af en blodtørstig Halloween forbandelse. Den lever sit eget liv - og nu har den bestemt sig for at Molly skal være en del af det...

Beboerne på Elm Street og resten af Springwood har i næsten ti år holdt Freddy Krueger i graven. Byens indbyggere har bedøvet alle hans potentielle ofre så de ikke kan drømme, og har dermed elimineret muligheden for at vække ham til live igen. Dette passer naturligvis ikke Freddy, og for at komme tilbage på Em Street igen, vælger han derfor at vække Jason Voorhees, til live igen. Jason kan skabe netop den rædsel som igen vil give beboerne mareridt - og dermed næring til Freddy og dennes umættelige blodsudgydelser. Hver for sig spreder de to skræk og rædsel i Springwood - som pludselig synes for lille til dem begge, og Freddy mener at én skrækindjagende legende er nok, og endelig bliver det fredag den 13. På Elm Street!

Om dagen er Molly Stewart (Donna Wilkes), en pæn 15 årig pige , som får rigtig gode karakter på den eksklusive privatskole hun går på. Men om natten er hun ANGEL, en erfaren luder som trækker på Hollywood Boulevard.

Historien foregår i Stockholm 2021 og fokuserer på kærlighedshistorien mellem Elisabeth og John-John. De to unge mennesker er vokset op i den samme by, men deres liv kunne ikke være mere forskellige, hverken økonomisk, socialt eller kulturelt. Lige indtil den dag, hvor de starter i samme klasse på gymnasiet.

Massehysteri bryder ud, da forældrene i en forstadsby pludselig får en ubændig trang til at dræbe deres børn. Nicolas Cage tonser skrigende rundt i eget hjem for at få kål på sit afkom, assisteret af sin ægtefælle, der spilles af Selma Blair.