Ashitaka bliver bidt af en dæmon og får en grim infektion. Derfor begiver han sig afsted for at finde guden Shishigami, der efter sigende kan helbrede ham. Undervejs oplever han den åbne konflikt mellem skovens gamle guder. Han er også vidne til minelandsbyens udnyttelser af jordens ressourcer. Ashitaka prøver at mægle, men uden større held.
Et job er gået galt og nu brænder jorden under lejemorderne Ray og Ken's fødder. Derfor sender deres chef Harry dem til den belgiske by Brügge, hvor de venter på deres næste opgave. Ken forelsker sig hurtigt i den lille middelalderby, mens Ray hader byens søvnige idyl. Da opkaldet fra Harry endelig kommer, har den kønne Chloë dog gjort Ray mere varm på opholdet. Men hvad har Harry på hjerte?
Grinchen er en ondsindet, grøn, behåret skabning som bor i en kold hule oppe på toppen af bjerget Crumpit. Grinchens hjerte er to størrelser for lille, og de to ting han hader mest i verden, er jul og beboerne i Hvemstrup ved foden af hans bjerg. Et år beslutter han sig for at sætte en stopper for julen en gang for alle og stjæler alle gaverne og julepynten mens byen sover juleaften. Men beboerne i Hvemstrup fejrer alligevel jul, og ved hjælp fra den lille pige Cindy Lou forstår Grinchen endelig at julens sande ånd stikker dybere end glitterstads og legetøj.
I en fjern fremtid er Jorden under angreb af aliens, men professor Sam Tucker har påtaget sig at redde Jorden. Inden han drager afsted, giver han sønnen Cale en ring med en hemmelig kode. Missionen mislykkes, og Jorden går under. Cale og resten af de overlevende må derefter strejfe rundt i rummet som flygtninge. Nogle år senere møder Cale besætningen fra et andet rumskib, som kender til hans fars mission, og som kan aktivere koden på ringen. Det viser sig at være et kort til det legendariske rumskib Titan, som indeholder hemmeligheden til menneskehedens redning.