Det er omkring århundredeskiftet og da Daniel Plainview får et tip om, at der er olie lige under ørkensandet i den californiske flække Little Boston, rejser han derud med sin lille søn for at søge lykken. Men en ung præst prøver at spænde ben for dem, og udfordrer far og søn i deres ambitioner. Små konflikter vokser sig større og mens magten tager over forsvinder alle menneskelige værdier som kærlighed, håb, sammenhold og drømme.

Da dagdrømmeren Ishaan bliver sendt på kostskole, forsøger en utraditionel billedkunstlærer at hjælpe den fantasifulde elev med at realisere sig selv.

Amatørkunstneren Chris Cross får et guldur efter 25 år i firmaet. Dette ur er alt, han ejer af værdi. Da han møder den bedårende Kitty, tror hun, at han er velhavende, og kvinden og hendes kæreste begynder at lægge en udspekuleret plan.

Melvin Udall er forfatter og sådan cirka det mest usympatiske menneske, der har betrådt denne jord. Han hader ALLE: Bøsser, gamle damer, hundehvalpe, negere og jøder med store næser. Begrebet ”politisk ukorrekt” blev opfundet for at beskrive mennesker som Melvin. Hver dag indtager han en kolesterolbombe af en morgenmad på en café, hvor kun én servitrice vil servere for ham – men også hende får han gjort godt gal i skralden! Så kommer genboen – der tilfældigvis er bøsse og hundeejer – på hospitalet, og der er ingen anden end Melvin til at tage sig af den lille ”tæppetisser”. Og snart begynder en lavine af ting at vælte ned over Melvin – og vende op og ned på hans liv. Om det bli´r bedre? Se selv hvis din mave kan tåle latterkramper.

Gene Kelly spiller en tidligere soldat, som elsker Paris og i endnu højere grad elsker den tillokkende (men forlovede) Leslie Caron, som arbejder i en parfumeforretning – og som i øvrigt fik debut på det hvide lærred i denne film. Dansesekvenser til Gershwins sange er et led i Kellys romantiske bestræbelser, og den afsluttende 17 minutter lange ballet, hvor titelsymfonien, de impressionistiske kulisser og Kellys enestående dansetalent går op i en højere enhed, er med til at give denne seksdobbelte Oscar®-vinder status som en af de helt store og tidløse klassikere. ”Love is here to stay”, synger Kelly. Det samme kan siges om denne film.

Året er 1665 i den lille by Delft i Holland. Livet for den syttenårige pige Griet ændres brat, da hendes far mister synet ved en ulykke. For at brødføde familien må Griet nu tage arbejde som tjenestepige, og gudskelov lykkes det hende at få en plads i huset hos den berømte maler Johannes Vermeer. Forholdet mellem dem blomstrer hurtigt, da Griet har en stor medfødt forståelse for malerkunstens mysterier, men deres forhold forpurres snart, da stort set alle i Vermeers omgangskreds ser skævt til den smukke Griet...

I 1600-tallets Amsterdam bliver den forældreløse Sophia tvangsgift med den rige handelsmand Cornelis Sandvoort. Snart indleder hun en affære med den unge maler Jan, der er blevet hyret til at portrættere hende. I håb om at slippe ud af Sandvoort's greb sætter de elskende alt på højkant og kaster sig over det hektiske marked for tulipanløg. Håbet er, at det rette løg vil indtjene dem en formue og købe deres frihed.