Brian og Neil er to unge mænd, der tilsyneladende intet har til fælles. Godt nok bor de i den samme by, og da de var 8 år, gik de på samme baseballhold. Men der stopper ligheden. Brian er blevet en sexforskrækket, indadvendt ung mand, der er overbevist om, at han blev bortført af en UFO, da han var otte. I samme alder opdagede Neil, at han var bøsse, og siden har han levet som eftertragtet trækkerdreng. Men de to meget forskellige mænd bærer på en fælles hemmelighed fra barndommen, som har formet og ødelagt deres liv. Det er kun Neil, der kan huske, hvad der skete. Brian, derimod, husker intet af, hvad der skete i fem uheldssvangre timer i hans barndom.

Historien om det ekstraordinære sidste kapitel af Freddie Mercurys liv, og hvordan Queen efter hans død af AIDS iscenesatte en af historiens største koncerter, Freddie Mercury Tribute Concert på Wembley Stadium, for at fejre hans liv og udfordre fordommene omkring HIV/ AIDS. For første gang fortælles Freddies historie sammen med erfaringerne fra dem, der blev testet positive for hiv og mistede deres kære i samme periode. Læger, overlevende og menneskerettighedsforkæmpere fortæller om intensiteten af at leve gennem AIDS-pandemien og den moralske panik, den medførte. James Rogan Direktør

Steven (Jim Carrey) er en velfungerende mand med kone og barn. Men efter en bilulykke får han pludselig en helt ny livsindstilling, og beslutter sig for at flytte til Miami og leve livet. Det koster et overtræk på kontoen og en tur i spjældet. Her møder han Phillip (Ewan McGregor) og forelsker sig. Carrey springer ud i en overraskende rolle som forelsket storsvindler, der konstant er på kant med loven og udtænker utrolige fupnumre for at skaffe (sig) penge.