"Baby Jane" var en succesfuld barneskuespillerinde, men hun kunne ikke bevare karrieren og faldt i druk. Hendes søster Blanche var en succesfuld skuespillerinde som voksen, men kom til skade i en mystisk trafikulykke, som hendes søster fik skylden for. Ingen af dem har arbejdet i årevis, og bor sammen i en stor villa, hvor Jane varter på Blanche, men hendes forstand knækker endeligt da hun får mistanke om at Blanche vil sælge huset og sende hende på sindsygehospital. Hun planlægger sin hævn, mens hun arbejder på et comeback der aldrig kommer.
Landon Carter nyder livet som skolens populæreste dreng, indtil han er involveret i et uheld, hvor en anden dreng bliver paralyseret. Landon bliver dømt til samfundstjeneste og deltagelse i skolens dramaklub. Gennem sit ufrivillige miljøskifte møder han den religiøse præstedatter Jane. De to forelsker sig, men hverken Landons eller Janes bagland syntes særlig godt om alliancen.
Den nærige og hjerteløse Ebenezer Scrooge, bryder sig ikke om mennesker. Specielt ikke glade, venlige og fattige mennesker. For slet ikke at tale om julen! Tiden fuld af varme tanker, glæde og venskab… sådan noget humbug! Men julenat hjemsøges den onde Scrooge af ånder. Først kommer den forgangne juls ånd, og tager ham med til hans fortid. Senere dukker den nuværende juls ånd op, og viser Scrooge ting, der får hans hårde hjerte til at blive blødt. Spørgsmålet er, om Scrooge kan og vil ændre sig, og hvad vil han vinde ved at være sød? Svaret får han da han møder den kommende juls ånd.
Ved en tilfældighed finder de to brødre Hank og Jacob og deres ven Lou et nedstyrtet fly i det øde Michigan. I flyet ligger en død pilot og fire millioner dollars i kontanter? De tre beslutter at beholde pengene og aftaler, ikke at bruge dem, før tingene falder til ro. Men det gør tingene slet ikke!. Samtidig begynder de tre at mistænke hinanden for ikke at kunne holde tæt. Nettet strammes om dem. Et net af løgne, forræderi og mord!. En åndeløs spændende historie om tre mænds grådighed baseret på Scott B. Smiths bestseller.
Francis er flygtet fra Vestafrika. Han skyller op på en strandbred i Sydeuropa og ender i Berlin. Men vilkårene for en illegal indvandrer er nådesløse, og mødet med den psykopatiske gangster Reinhold driver Francis ind i en kriminel underverden, som ligger langt fra hans forestilling om et nyt og bedre liv. Men da han møder den prostituerede Mieze, finder han noget, som han aldrig har oplevet før - en lille smule lykke.
Det hele går efter planen for Newland Archer i det 19. århundredes New York. Han skal giftes med May Welland og alt er godt, indtil han møder Ellen, der forbavser sin omverden ved at være såvel skilt som i stand til at tænke selvstændigt. Archer bliver forelsket, og så begynder tingene at glide helt af sporet.
Principfaste Katie kæmper for social retfærdighed, mens Hubbel er en charlatan født med guldske i munden og forfatterdrømme. På trods af modsætningerne forelsker de to sig, men skilles igen. Forholdet blusser op otte år senere, men smuldrer da Hubbel vælger karriererne frem for kampen mod systemet. Endelig i 60'erne mødes de to igen
Tommy Johnson er i tyverne og ultrafanatisk Chelsea-fan. Tommys liv handler kun om weekenderne, hvor han udnytter enhver chance for tilfældig sex, druk, hårde stoffer… og for at smadre en eller anden fuldstændigt! Nu skal Chelsea møde arvefjenderne fra Millwall i FA Cuppen, og Tommy og hans venner er allerede i gang med at planlægge begivenhederne uden for banen. Tommy har startet en bandekrig mod Millwalls hooliganfraktion, men en række blodige mareridt får ham til at tøve…
Året er 2022. Den ultimative løsning på volden i fængslerne er fundet: Absolom - fængslet uden flugtmuligheder, uden håb og uden nåde. Her er det ikke den stærkeste, som overlever, men den mest hensynsløse. I dette helvede lander kaptajn John Robbins-dømt for koldblodigt mord på sin overordnede. Han har tænkt sig at overleve øen, ingen overlever-og flygte fra fængslet, ingen flygter fra.
Henry Chinaski - Bukowskis alter ego - er et faktotum, en altmuligmand eller løsarbejder, som tager de småjobs, han falder over, og som ikke skaber problemer for hans helt store lidenskaber - kvinder, druk, gambling og skrivning. På en nedslidt bar sidder Henry og drikker. Varebilen står udenfor med døren åben. Bilen er fyldt med is, som skulle have været leveret et andet sted for længst. Henry bliver fyret for gud ved hvilken gang og tjekker ind på et billigt hotel. Her åbner han en flaske, sætter sig ned og skriver - romaner, essays, poesi. Han er forbavsende produktiv og sender manusser ind til diverse litteraturmagasiner og forlag i en lind strøm – men bliver afvist gang på gang. Henry har mange kvinder, men der er noget specielt ved kvinden Jan. De deler den samme begejstring for rusen og bliver stærkt tiltrukket af hinanden. Rundt i Henry og Jans turbulente liv på skyggesiden af det amerikanske samfund cirkler utallige alkoholikere, ludere og småspillere.
I 1660 kommer Hester Prynne til det puritanske nybyggersamfund i New England, USA. Hun er sendt i forvejen af sin mand og forarger det lille samfund ved at insistere på at bo alene indtil ægtemandens ankomst. Byens unge præst og Hester Prynne forelsker sig, og da de får besked om, at Hesters mand er blevet dræbt af indianerne, indleder de et hedt forhold. Hester føder deres fælles barn og udstødes af samfundet. Pludselig dukker hendes vanvittige ægtemand op og vil have hævn.