C.C. Baxter arbejder i et forsikringsselskab og udlåner sin lejlighed til sine kollegers udenomsægteskabelige affærer. Han håber på at blive forfremmet, og lader derfor gerne sin chef Sheldrake fornøje sig i lejligheden. Men Baxter kommer i et stor dilemma, da det viser sig, at chefen har en affære med elevatorpigen Fran, som han selv er forelsket i. Skal han risikere sin forfremmelse til fordel for pigen, han elsker?

Lester Burnham lever et behageligt liv i en flot forstad. Men han er havnet i en midtvejskrise. Alting er kedeligt, hans chef er en skiderik og hans kone er ham utro med sin kollega. Lester siger op og begynder at arbejde på en hamburgerrestaurant, dyrker flittigt fitness og tager stoffer. Han bliver også lidt for fascineret af teenagedatterens smukke veninde Angela.

Efter at have stjålet en bil og impuls-dræbt en motorcykelbetjent, er Michael eftersøgt at politiet. Med sin amerikanske kæreste planlægger han at flygte til Italien, mens nettet strammes omkring ham.

Jean-Pierre Léaud er tilbage som Antoine Doinel i den dejlige Stjålne kys (Baisers volés), den tredje film i serien. Året er 1968, og den altid forelskede gavtyv Doinel er blevet smidt ud af hæren i vanære. Ved et tilfælde bliver han privatdetektiv i Paris og løber derved ind i en række uheldige situationer. Filmen er pudsig, nostalgisk og uhjælpelig romantisk, og den er Truffauts hyldest til ungdommens lidenskab og ubesindighed.

Martin Scorsese bevæger sig for en gangs skyld uden for New York Citys vold-somheder for at give et rørende og bittersødt portræt af en midaldrende enke, Alice (Ellen Burstyn i en Oscar-vindende rolle), som rejser fra New Mexico til California i håb om at opnå en karriere som sangerinde. Undervejs møder hun en ubehagelig psykopat (Harvey Keitel), men senere også en velmenende fyr (Kris Kristofferson), som må kæmpe for at opnå hendes tillid.

Hvad sker der, når alt det vi tager for givet forsvinder, når fremtiden med ét står uforudsigeligt foran os, og vi ikke længere har kontrol over vores hverdag? "Elsker dig for Evigt" handler om fire mennesker og deres pludselige og uforberedte møde med livets skrøbelighed og ikke mindst kærlighedens styrke. Cecilie og Joachim er unge og forelskede. De skal giftes og har livet for sig. Men så går det galt, og pludselig er alting forandret. Ikke kun for Cecilie og Joachim men også for Marie og Niels. Marie og Niels er bege i slutningen af 30’erne og lever i et lykkeligt ægteskab med tre børn, men deres ægteskab sættes på en hård prøve, da Niels forelsker sig lidenskabeligt i Cecilie. Spørgsmålet er om Niels og Cecilie er parate til at opgive alt for deres kærlighed. En ting er sikkert, ingenting kan blive som før.

Hver dag risikerer tusinder livet for at krydse grænsen til Amerika. De som klarer den, får en umulig tilværelse som illegal immigrant - i et land, hvor en opholdstilladelse er et spørgsmål om liv eller død. De som ikke klarer den, står ansigt til ansigt med immigrationsbetjent Max Brogan! Fra den prisvindende instruktør bag "The Cooler" og "Running Scared" kommer en gribende og højaktuel thriller om en af den vestlige verdens mest sprængfarlige udfordringer. Selveste Harrison Ford har det nådesløse job som den fri verdens ultimative gate-keeper - i en storfilm, der vil ramme dig som "Crash" og "Traffic"!