Kong Arthur og hans riddere skal finde Den Hellige gral. Desværre har der været store nedskæringer i kongeriget, hestene er blevet sparet væk, og derfor må ridderne nøjes med at lade som om, de rider til lyden af sammentapede kokosnødder. På vej til Den Hellige Gral møder ridderne den uforskammede franskmand, "Ni" -ridderne, det sorte "Arrgh" -bæst og den modige sorte ridder, der bliver ved at kæmpe, selvom han kun har hovedet tilbage.

Sam Lowry er teknokrat i et futuristisk samfund præget at bureaukrati og stilstand. Mens han sidder i de endeløse rutiner drømmer han om at gro vinger og flyve sammen med den perfekte kvinde. I et spagfærdigt oprør mod systemet bestemmer Lowry sig for at omgøre arrestationen af en undergrunds-VVS-mand ved navn Harry Tuttle. Under arbejdet møder han rent faktisk sine drømmes kvinde, men nu har regeringen ham mistænkt for at stå bag en række bombninger i byen. Lowrys liv, der før var så sikkert, er pludselig i overhængende fare – men det er bestemt ikke kedeligt.

En romantisk komedie med zombier...Shaun er fanget i daglighedens kedsomhed. Han tilbringer det meste af sin tid på den lokale pub, The Winchester, sammen med sin kammerat Ed. Shaun skændes med sin mor og forsømmer sin kæreste Liz. Da Liz vrager ham, beslutter han sig langt om længe til at få styr på sit liv. Hans indser, at han er nødt til at vinde sin kæreste tilbage, reparere forholdet til sin mor og forsøge at opføre sig som et voksent menneske. Men de døde stikker en kæp i hjulet for hans plan ved at genopstå som zombies og forsøge at spise alle de levende, de kan sætte tænderne i. Det tager Shaun dog bare som en ekstra udfordring. Han hanker op i Ed, bevæbner sig med et cricketbat og en spade og tager kampen op mod zombierne for at redde sin mor, sin stedfar (modvilligt), sin kæreste og hendes venner David og Dianne (endnu mere modvilligt) og sørge for, at de kommer sikkert hen til det sikreste sted, han kender: The Winchester.

Der hersker almindelig uenighed om, hvilken præstation der rent faktisk var Greta Garbos bedste. Ernst Lubitsch fik hende i sin vidunderlige komedie Ninotchka til at folde sit ellers tillukkede væsen ud i en grad, som ingen anden før, så dette var i hvert fald hendes mest sympatiske og charmerende præstation. Datidens storcharmør, Melvyn Douglas, som senere udviklede sig til en formidabel karakterskuespiller, er også i top i denne tidløse klassiker.

I Pleasantville har det aldrig regnet. Der har aldrig været et passioneret kys. Der har aldrig været et punkteret bildæk, en rød rose eller et maleri. Pleasantville er en by i en TV-serie af samme navn – en klassisk sort/hvid serie fra 50’erne, hvor indbyggerne lever en snorlige, renskuret tilværelse i deres hyggelige parcelhuse. Det er elskelige og omgængelige mennesker, som aldrig bander, drikker, ryger eller dyrker sex. David og Jennifer er et teenagetvillingepar i vore dages USA. David er inkarneret Pleasantville fan. En aften er de to unge alene hjemme, og under et skænderi om hvad de skal se i TV, smadrer de fjernbetjeningen. En aldrende TV-reparatør forærer dem en ny, og pludselig befinder de sig i Pleasantvilles sort/hvide univers.

Tracy Flick er stræberen, som altid scorer rene 12-taller, og som er fast besluttet på at blive elevråds-formand på Carver High. Den populære lærer Jim McAllister beslutter sig for at forpurre Tracys næsten sygeligt energiske stræben og rekrutterer en modkandidat. Han havde nok ikke forestillet sig, hvor vanskeligt det ville blive at standse Tracy.

Den kazakhstanske journalist Borat bliver sit hjemlands Ministry of Information sendt til USA for at lave en en dokumentarfilm. Det bliver en mildest taget mærkværdig rejse, hvor den bizarre rapporter møder en masse helt almindelige mennesker med alt andet end almindelige konsekvenser.

En ukendt kræfttype har udryddet flere planeter og rumstationer i det 23. århundrede. Det bliver op til rumskibet U.S.S. Enterprise under ledelse af Kaptajn Kirk at redde solsystemet fra sikker undergang.