Guido kører ind i en lille italiensk by i en by med defekte bremser og fortsætter i hæsblæsende tempo. Han svøber den smukke Dora i sin drømmeverden, og sammen får de sønnen Giosué. Men krigen truer. Og den lille familie sendes i koncentrationslejr. Men på fantasien og humorens vinger kan man svæve næsten helt hen til håbet.

Under 2. Verdenskrig bliver en gruppe menige amerikanske soldater kastet i den berygtede tyske fangelejr Stalag 17. De bruger størstedelen af deres tid på at planlægge, hvordan de kan hjælpe hinanden med at flygte. Men da to fanger bliver dræbt under et flugtforsøg, bliver de klar over, at de har en spion i deres midte.

Da en tornado rammer det triste Kansas, bliver den forældreløse Dorothy blæst til det farvestrålende land Oz. Hun kommer til at fornærme en ond fe, men bliver beskyttet af sine røde sko. Den gode fe råder hende til at tage til Emerald City, hvor Troldmanden måske kan hjælpe hende. På vejen bliver hun venner med et fugleskræmsel, der er dummere end vådt bølgepap, en blikmand, der ikke har noget hjerte og en løve, der mangler mod. Troldmanden beder dem, om at få fat i den onde fes kost.

Egentlig er det bare meningen af Harry og Sally skal være venner - og kun venner. Det går udmærket og selvom årene og kæresterne kommer og går mødes de to stadig. Men efterhånden udvikler deres venskab sig til kærlighed. En kærlighed som de begge to gør deres bedste for at undertrykke, for hvad ny hvis det går galt. Hvad så med deres venskab?

Advokaten Archie forelsker sig og smider mere end parykken for den sexede tyv Wanda, som kan charmere bukserne af hvem som helst! For at gøre det hele meget værre, har Wanda allerede indsmigret sig hos sin medsammensvorne Otto. En små dum intellektuel psykopat, der tror at London Underground er en politisk bevægelse!!! I mellemtiden skuler Otto til håndlangeren Ken, en dyreelskende hundemassemorder, som er forelsket i en fisk….der hedder Wanda. Kan du se det for dig? Fisken de kaldte Wanda er en britisk perle af en komedie der indtager pladsen som en af firsernes sjoveste romantiske komedier.

En alkoholiseret advokat hægter sig på to deltids-pushere, som har motorcykler som deres store hobby. I jagten på den amerikanske drøm kører de fra Californien til New York, får en smagsprøve på de sociale forskelle, samt udøver en intens søgen på meningen med livet. Oplev de ucensurerede 60'ere i dette filmiske mix af stoffer, sex og tilbagelænede politikere.

Da Bridget fylder 32 vil hun have kontrol over sit liv - drikke mindre, spise mindre, ryge mindre og finde den eneste ene. Hendes mor introducerer hende for den attraktive, men tilsyneladende arrogante Mark Darcy, men i første omgang har hun mere held med sin chef, med hvem hun flirter via sin e-mail.