Den 73-årige Alvin Straight, lever en rolig pensionisttilværelse i lillebyen Laurens i Iowa sammen med sin datter. Da han hører, at hans bror, som han ikke har talt med i årevis, har fået en blodprop, beslutter Alvin sig for at han vil se ham en sidste gang. Desværre har Alvin hverken kørekort eller bil, og han kender ingen, der kan køre ham. Men han har en lille græsslåmaskine-traktor, og i den begiver han sig af sted, på den 500 km lange færd til brorens bolig.

Peter er en helt almindelig dreng, der går i 6. klasse. Han kan lide at game og at hænge ud med sine venner. Men da hans morfar flytter ind i familiens hus, er Peter tvunget til at forlade sit elskede værelse. Peter er dog ikke parat til at give op uden kamp, så han laver en række udspekulerede pranks for at drille fjenden. Men heller ikke morfar giver op så let, og snart kæmper de begge om retten til værelset med fup og fælder som våben.

Jess er af indisk familie, og hendes mor er stolt af at kunne lære sin datter om indisk madlavning, og hvad der ellers skal forberede hende på et forhåbentligt ikke for fjernt bryllup. Lidet aner mor, at Jess' billede på væggen af David Beckham ikke er romantisk, men nærer hendes drøm om at blive professionel fodboldspiller. Hendes boldøje opdages af Jules, som er spiller og introducerer hende til træneren Joe. Og mens karrieren sætter af, og mor koger, kommer romantikken alligevel ind i historien.

Tre ustoppelige ninjabrødre, Rocky, Colt og Tum Tum, får sat deres hårde træning på prøve, da de må redde forlystelsesparken Mega Mountain, fra den onde Medusa og hendes slæng.