Efter den 9/11 føler indiske Khan sig stemplet som terrorrist pga. sin muslimske baggrund. Han beslutter sig for at tale med den amerikanske præsident om misforståelsen, men i lufthavnen er de knapt så forstående for hans ærinde i USA.

Efter at have ødelagt julemandens slæde ved et uheld bliver en bror og søster oppe hele natten sammen med den bramfri nisse for at redde julen.

Den hvide mand John Russell er opfostret af Apache-indianerne og ses ned på af sine egne. Sammen med en række af byens bedste-borgere forlader han byen med diligencen, men flere af passagererne insisterer på, at han skal sidde sammen med kusken. Men piben får en anden lyd, da diligencen overfaldes af en bande forbrydere, og alle strander i ørkenen. Russell viser sig nemlig hurtigt at være deres eneste håb om redning.

Efter at være havnet i en voldsom storm med deres sejlbåd, lykkes det for Jess og hendes venner at komme ombord på et passerende krydstogtskib. Men glæden varer ikke længe. Urene er standset, ingen er ved roret, og skibet ser ud til at være forladt – men de er langtfra alene ...

Den guitarspillende biltyv Wesley Benfield, der blev arresteret for at have overtrådt sin prøveløsladelse, dømmes til at bo på et på-rette-vej hus midt i bibelbåndet. Ned Sears, der driver huset, er en excentrisk ildsjæl, der rekrutterer unge forbrydere baseret på deres musikalske talent. Så møder Wesley Vernon, en autistisk dygtig klaverspiller, hvis blues-sange inspirerer dem alle. Vernon er gnisten til at de danner bandet Killer Diller Blues Band.