Den geniale forsker Seth Brundle (Jeff Goldblum) har fundet en metode til at teleportere levende væsener fra den ene ende af kloden til den anden. Han har bygget en maskine, der kan splitte et menneske op i atomer og samle det igen et andet sted. I hvert fald i teorien, for indtil videre er den kun testet på aber med varierende resultat. Da det endelig lykkes ham at få maskinen til at virke rigtigt, beslutter han sig for at afprøve den på sig selv. Desværre sniger der sig en lille flue med ind i teleporteren, så da Seth aktiverer maskinen, bliver han og fluen blandet sammen. Til at starte med bemærker Seth ikke, at der er noget galt, men gradvist begynder fluens DNA at overtage hans krop.

Videnskabsmænd bedøver og fanger et undervandsmonster, som bliver forelsket i den ledende videnskabsmands kvindelige assistent (Julia Adams). Det ensomme uhyre - "et levende, amfibisk missing link" - flygter og kidnapper genstanden for sin kærlighed. Videnskabsmanden (Richard Carlson) sætter alt ind for at redde sin assistent og smide det uheldsvangre uhyre tilbage til dybet, hvor det kom fra. Den velspillede og velinstruerede Creature from the Black Lagoon med Bud Westmores geniale monster forbliver en tidløs hyldest til filmens kreative skabere.

Sinbad, den modige sømand og Prins af Baghdad, styrer sit skib mod Charnak for at anmode Prins Kassim om hans søsters, Farahs, hånd. Men Sinbad opdager, at Kassim er blevet fortryllet af sin djævelske stedmoder, Zenobia. For at bryde den onde besværgelse, bliver Sinbad nødt til at drage ud på en rejse, der er mere farefuld end nogen rejse, en dødelig har begivet sig ud på.

Professor Gerald Deemer arbejder med væksthormoner for at skabe gigantiske afgrøder, for at udrydde hungersnød. Men snart begynder kvæg, og mennesker, at blive spist af noget meget stort og meget vredt.

Under regeringstid af vikingerne, en mand fra en anden verden nødlander på Jorden, hvilket bringer med sig en fremmed rovdyr. Manden skal smelte sin avancerede teknologi med våben af vikingerne til at bekæmpe uhyret.

Den gode professor forsøger at få støtte til sine planer om at etablere en base på månen, og det er den forbindelse, han hører om flere hundrede meteornedslag i byen Winnerden Flats. Han tager afsted for at kigge nærmere på sagen og finder til sin store overaskelse et kæmpe kompleks, der synes at være baseret på hans måneplaner! Derudover opfører folk i nærheden af bygningen sig meget underligt. Er de under indflydelse af fremmede væsener?

Verdens største luksusliner glider hen over det sydkinesiske hav. Fra det sorte dyb stiger en ufattelig skabning lydløst op mod overfladen. Krydstogtskibet forvandles i løbet af minutter til et rædselsvækkende slagtehus. Da en flok svært bevæbnede moderne pirater entrer skibet, finder de i hundredvis af halvt fortærede lig, omgivet af dødsens stilhed. Indtil kraftfulde, slimede fangarme pludseligt hamrer gennem panserplader og ståldøre.....

Dr. Herbert West har siddet i fængsel de sidste 14 år for massakren på Miskatonic University. Hvor de fleste andre ville opgive deres videnskabelige eksperimenter i en lille celle, men ikke West. Han fortsætter med at vække døde til live, men i mangel af bedre materialer må han bruge rotter i stedet for mennesker. Da den unge doktor Howard får jobbet som fængselslæge beder han West om assistance. Inden længe begynder tingene at gå galt i fængslet.

Videnskabsmanden Bruce Banner har problemer med at styre sin vrede. Hans rolige liv som en strålende forsker, der arbejder med sin ekskæreste Betty Ross, skjuler en smertefuld fortid. Et usædvanligt laboratorieuheld røber Bruces heroiske instinkter, men slipper også hans indre dæmoner løs. Han bliver da den stærkeste skabning på denne jord. En superhelt og et monster.

Edward Douglas er eneste overlevende fra et skibsforlis, da han samles op af Montgomery og sejles til en isoleret ø. Her holder den meget dygtige genetist Dr. Moreau til. Han skulle efter sigende ellers have været død i mange år. Edward finder efterhånden ud af, hvad Moreau har eksperimenteret med i alle disse år: Et rystende og skræmmende forsøg på at krydse menneske- og dyre-DNA i håb om at skabe en bedre menneskerace. Men hans eksperiment er en tikkende bombe. For Dr. Moreau har overtrådt den mest fundamentale overlevelsesregel: "Den stærkeste overlever"...

Velkommen til Tromaville Teknologiske Institut. Her har udslippet på det lokale atomkraftværk skabt mutanter i form af kæmpe-egern og talende navler med attituder. I denne sindssyge historie om gensplejsning hersker der kaos i Tromaville, og byen styres med rædsel, men så tager en flok studerende på instituttet kampen op mod det luskede magtsyge firma, som er skyld i nedsmeltninger og massakrer.