Marty McFly tager sammen med sin kæreste Jennifer og videnskabsmanden dr. Brown en smuttur frem i tiden til år 2015 for at få styr på McFly-familiens fremtid. Desværre får udflugten fatale konsekvenser, og Marty må ud på endnu flere tidsrejser for at rette op på historiens gang og de mere og mere kaotiske familieforhold.

Fem gymnasieelever bliver tvunget til at sidde efter sammen en hel, lang lørdag. De er vidt forskellige af type og baggrund, og de bryder sig ikke synderligt om hinanden. Deres ophold i skolens bibliotek kommer ikke til at gå stille af, men bagefter er de ikke blot klogere på hinanden, men også på sig selv.

Cady Heron skal starte i high school. Det er måske meget normalt, men Cady har aldrig gået i skole før. Hun er vokset op i den afrikanske bush, sammen med sine forældre som er zoologer og familien er netop vendt hjem til USA. Cady tror hun ved alt om jungleloven og "den stærkeste overlever". Men virkeligheden i high school får Afrikas jungle til at ligne det rene badeland. I skolen står den daglige rutine på psykologisk krigsførsel, uskrevne sociale regler, løgn og dobbeltspil. Cady gør hvad hun kan for at falde til. Ved et tilfælde bliver hun en del af skolens ledende pigeklike som styrer skolen med hård hånd. Cady er populær og øverst i skolens fødekæde, men kan pludselig ikke kende sig selv mere. Det er på tide hun finder livets sande værdier.

Til Key West 1962 - midt under Cuba-missilkrisen - ankommer B-filminstruktøren Lawrence Woolsey med sit nyeste monster-makværk, 'Mant', under armen. Forevisningen er peppet op med effektfulde gimmicks, såsom simulerede jordskælv og små elektriske stød i biografsæderne. Men da teknikken kokser på premiereaftenen, går publikum i panik i den tro, at russerne har angrebet, og atombomben er faldet!

High Schools afslutning nærmer sig, og de fire venner Jim, Kevin, Chris og Finch har et problem: De er alle jomfruer. Yderligere presset føler de sig af klassens Don Juan - og af, at selv klassens nørd har gjort "det". De fire drenge indgår en pagt: De skal miste deres mødom, inden de skal på universitetet, hvilket vil sige, at de har tre uger.

De to nørdede highschool-elever Gary og Wyatt har ikke det store held med hverken pigerne eller populariteten. Mens Wyatts forældre er ude at rejse beslutter de derfor, godt trætte af det hele, at designe et computerprogram, som kan skabe den perfekte kvinde - og da det på sensationel vis lykkes, tager de to fyres liv en gigantisk drejning. Den smukke kvinde døber de Lisa - og hun viser sig at være i besiddelse af en række ganske særlige evner. Snart er Gary og Wyatt på vej til at blive de to mest populære skikkelser på skolen - men hvor længe kan lykken vare, når man har en halvpsykopatisk storebror på nakken hele tiden? Og er det nu også helt uden problemer sådan at skabe smukke kvinder på sin computer?

En nat ved fuldmåne føler gymnasieeleven Scott Howard "Michael J. Fox" sig underligt tilpas. Hans negle vokser sig lange, og der gror hår frem de underligste steder. Det viser sig, at han har arvet sin fars hemmelige varulvegén - som om puberteten ikke var træls nok i forvejen! Scotts nye, dyriske side giver dog pote både på basketballbanen og hos det modsatte køn, så måske er det slet ikke så tosset at være teenagevarulv?

"I Love You, Beth Cooper" siger skolens kæmpenørd, Denis, da han holder afgangstalen ved sin high school-dimission foran hele skolen. Beth Cooper er den blonde cheerleader og den mest populære pige på skolen, som Denis altid har været lun på, og nu hvor han har ydmyget sig selv, er hun pludselig interesseret. Samme aften dukker hun op ved hans hus og beslutter sig for at give ham en nat, som han aldrig vil glemme.

Massehysteri bryder ud, da forældrene i en forstadsby pludselig får en ubændig trang til at dræbe deres børn. Nicolas Cage tonser skrigende rundt i eget hjem for at få kål på sit afkom, assisteret af sin ægtefælle, der spilles af Selma Blair.