Garfield, den verdensberømte, mandagshadende, lasagne-elskende indekat, er ved at have et vildt udendørs eventyr! Efter et uventet gensyn med sin for længst forsvundne far – den sarte gadekat Vic – tvinges Garfield og hans hundeven Odie fra deres perfekt forkælede liv til at slutte sig til Vic i et hylende morsomt røveri.

Émilie møder Camille, som er tiltrukket af Nora, som forelsker sig i Amber. Tre unge kvinders og en ung mands veje krydses og redefinerer moderne kærlighed i boligkvarteret Les Olympiades i Paris' 13. arrondissement. En vibrerende filmisk storbysymfoni om flydende forhold, venskab, sex og identitet.

Cæsar har indledt sit felttog mod Britannien. Det varer ikke længe før han har hele landet i et jerngreb. I en lille by holder en håndfuld modige brittere stand mod den romerske overmagt. Men de har brug for hjælp. En af byens sønner tager over kanalen for at søge hjælp hos de tapre gallere. Asterix og hans mænd ved ikke hvilket eventyr, de begiver sig ud på. I Britannien står de ikke bare overfor sørøvere og romere. De møder den mest frygtede fjende af alle. Den britiske mad.

Bomber og granater! Den forvirrede professor Tournesols seneste opfindelse vil i de forkerte hænder blive et livsfarligt våben. Og nu planlægger skurke at bruge den i striden mellem nabolandene Bordurien og Syldavien. De kidnapper stakkels Tournesol, men havde nok ikke regnet med Tintin og kaptajn Haddock, som straks kommer professoren til undsætning. De får desuden følgeskab af de uheldige politibetjente Dupond og Dupont og operadivaen Bianca Castafiore. Det bliver et rigtigt spændende eventyr for Tintin og hans venner.

Fantasy-filmen 'I Kill Giants' af den danske instruktør Anders Walter og med Zoe Saldana. 'I Kill Giants' følger den utilpassede pige Barbara, der slås med både kæmper og monstre - i sin egen verden, i hvert fald. Den indre og ydre virkelighed smeltes sammen for den nørdede pige, som både mobbes i skolen og har det svært derhjemme, og derfor forsvinder længere og længere ind i hendes Dungeons & Dragons-fantasier. Filmen er baseret på tegneserien af samme navn, og er danske Anders Walters spillefilmsdebut efter hans Oscar-vindende kortfilm 'Helium' i 2013. Harry Potter-instruktør Chris Columbus har produceret filmen sammen med bl.a. danske Kim Magnusson.

Den über-frelste Katherine får mistanke om at hendes hardcore rocker-bror er trådt uden for stien og er på vej ud i en sump af synd. Hun må redde ham, så Katherine slår sig sammen med en rapkæftet privatdetektiv. Sporet fører til en forførende vampyrdronning, der står i spidsen for et bordel sammen med en vanvittig rock'n'roll evangelist!

Garfield og Futte tager til England, hvor tilfældighederne vil, at den madglade kat bytter plads med den royale kat Prins, der netop har arvet et kæmpe slot. Pludselig har Garfield tjenende ånder på hver en finger og levet livet i sus og dus. De mange penge giver også fjender, der meget gerne ser Garfield skaffet af vejen, men det er ikke slut, før den fede kat synger...

Maya Dolittle (Kyla Pratt) og hendes bedste hundeven i hele verden, Lucky, er tilbage i et hjertevarmende eventyr af præsidentielle proportioner! Mayas drøm om at læse til dyrlæge må vente lidt, da hun bliver ringet op at USA´s præsident. Det lader til, at præsidentens hund er helt ude kontrol, så nu har præsidenten brug for Mayas helt specielle evner. Det er op til Maya og Lucky at helbrede hunden og forhindre, at episoden udvikler sig til en national krise!