Den kloge lille pige, Matilda, fødes ind i en plat og dum familie. Uønsket og misforstået sendes hun på sadisten Agatha Trunchbulls opdragelsesanstalt. Her møder hun den søde lærerinde, Miss Honey, og sammen hævner de sig på Trunchbull for hendes overgreb gennem tiderne.
Will er ved at blive skilt, da hans tiårige datter Maya begynder at udspørge ham om hans liv, før han blev gift. Maya vil vide alt om, hvordan hendes far og mor mødtes og forelskede sig. Så Will begynder at fortælle hende om de tre vigtigste kvinder i sit liv. Men han laver om på deres navne, så Maya først til allersidst finder ud af, hvem af de tre kvinder, der er hendes mor.
I lang tid har psykiateren Hector (Simon Pegg) kedet sig i sit job og i sin hverdag. Kæresten behandler ham, som om hun var hans mor, og han har ingen venner, han kan søge trøst hos. En dag kommer han til den erkendelse, at han næppe kan gøre sine patienter lykkelige, når han ikke er lykkelig selv, og han beslutter sig for at forlade det hele og tage på en rejse ud i den store verden. Her møder han vidt forskellige opfattelser af, hvad lykken er.
Den tidligere football-stjerne Paul "Wrecking" Crewe havner i fængsel efter en spritdom, og her bliver han centrum i den lumske fængselsinspektørs planer om at oprette et football-hold blandt fangerne, som skal spille mod en flok sadistiske fangevogtere i en omgang testosteron-fyldt fængsels-football. Crewe får hjælp fra den legendariske træner Nate Scarborough og fængslets vicevært, og de gør sig klar til at give fangevogterne en røvfuld!
Terkel går i 6.a. Han har det ikke nemt. Hans psykopatiske onkel Stewart har lige har tæsket klassens rødder Sten og Saki. Og hvad kan man så gøre for at komme ind i varmen igen? Man mobber da selvfølgelig klassens grimme pige, Fede Dorit. Men hvem kunne vide, at hun ville hoppe ud af vinduet? At man ville begynde at få dødstrusler? Og at ingenting er, som det ser ud til at være? Ikke Terkel i hvert fald.
Bogormen Casey Carlyle (Michelle Trachtenberg) føler sig fanget mellem drømmen om at blive kunstskøjteløber og den strenge mor (Joan Cusack), der kun tænker på at få hende ind på Harvard universitetet. Casey fantaserer om en dag at blive som klassekammeraten Gen (Hayden Panettiere), der træner kunstskøjteløb og konkurrerer på eliteniveau. Så da Casey får chancen for at træne sammen med Gen og hendes coach (Kim Cattrall), går hun imod sin mor og satser alt på at nå drømmen om at blive prinsessen på isen… Ice Princess er en herlig film om, hvor vigtigt det er, at tro på sig selv og følge sin drøm – også selvom den virker uopnåelig.
I den mest beskidte, sjoveste og mest skandaløse homo-teenager-sex-komedie-parodi nogensinde laver fire unge homoseksuelle venner en pagt om at miste deres mødom, inden sommeren er forbi. Snart står drengene ansigt til ansigt med gigantisk sexlegetøj, nøgne berømtheder, masochistiske lærere og en løbsk romance med en tærte! Another Gay Movie er spækket med jokes og kendte homoseksuelle - deriblandt Graham Norton, Scott Thompson, Ant og Richard Hatch.
Tre børn hyre en lav-budget bodyguard til at beskytte dem mod legepladsen bølle, ikke at indse at han er bare en hjemløs tigger og smålige tyv på udkig efter nogle nemme penge.
George er ikke som de andre. Så længe han kan huske, har han boet alene i junglen. I en træhytte sammen med den talende gorilla Abe som hushjælp og elefantungen Shep, som tror den er en hundehvalp. Når George bevæger sig i junglen, svinger han sig i lianerne. Der er kun en ting, der kan stoppe ham – et træ og Ursula. Rigmandsdatteren som kom til junglen for at se på aber, men i stedet fik øje på George. George har aldrig set nogen som Ursula. Faktisk vidste han ikke, at der fandtes piger. Dette og meget mere kommer George til at lære.
Universitetsprofessoren Richard lægger det vilde ungkarleliv på hylden, da han møder den meget yngre Kate. Parret får et barn sammen, men tre år senere slår Kate op med Richard. Snart dukker Kate's søster Olivia op for at sikre sig, at Richard tager sig ordentligt af sin og Kate's lille søn. Olivia har aldrig været nogen fan af Richard og hans don juan-tendenser, så hun er noget overrasket, da hun begynder at falde for ham.
Gary er en overentusiastisk pedel, der får til opgave at træne en sølle flok tennisspillere til et vigtigt tennismesterskab. Den bralrende og hæmningsløse træner er fuldstændig forhippet på at inspirere staklerne til, ikke bare at vinde, men os at tro på sig selv. Og selvom taktikken ikke altid er lige efter bogen, som når han motiverer stjernespilleren med en stripper før kampen, så har han hjertet på det rette sted.
Skolens største nørd Henry (spillet af filmens manuskriptforfatter Mark Polish) vender tilbage - flere år efter han gik ud af skolen - som en verdensberømt forfatter, for at holde en formel tale i forbindelse med sidste skoledag. En perfekt mulighed for hævn! Og måske kan han samtidig vinde den store kærlighed, cheerleader-pigen Scarlet. Men for Henry er det lettere sagt end gjort at forlade den gamle skole. Sommerens store komediesucces i de amerikanske biografer blev den stjernespækkede Stay Cool. Oscar-nominerede Winona Ryder, superidolet Hilary Duff, Lost-stjernen Josh Holloway og humorgeniet Chevy Chase topper rollelisten i denne vidunderlige kærlighedserklæring til collegefilmen.