For 2000 år siden var Kina opdelt i syv kongeriger, der alle bekæmpede hinanden. Som resultat af mange års krig var befolkningen plaget af død og lidelse. Af de syv kongedømmer var Qin det mest aggressive: Qins hersker var besat af tanken om at blive Kinas første kejser. Men mange så ham gerne død, og af dem var ingen så frygtede som de tre legendariske lejemordere Broken Sword, Flying og Sky. Herskeren af Qin udlover en stor dusør til den, der kan overvinde de tre. Men dette er så godt som umuligt, og i ti år er ingen kommet bare tæt på at løse opgaven. Så da den mystiske sherif Nameless kommer til paladset medbringende de tre lejemorderes våben, er kongen meget ivrig efter at høre hans historie om, hvordan han fik ram på de tre...

I en hemmelig by, som er en tro afspejling af det gamle Egypten fra Faraoernes tid bor de tre mumier - en tidligere karet-racerstjerne, hans yngre lillebror, en prinsesse, samt krokodille-kæledyret Croc. Da arkæologen Lord Carnaby finder mumiernes skat, får han samtidig åbnet porten mellem de to verdener. Mumiernes jagt på deres skat fører dem til selveste London i et hæsblæsende eventyr.

Geniet hr. Peabody har opfostret den forældreløse dreng Sherman som sin adoptivsøn. Hr. Peabody er samtidig opfinder, nobelprisvinder, gourmetkok - og så er han tilmed en hund! Peabodys tidsmaskine bringer far og "søn" vidt omkring i verdenshistorien. Men der går kuk i kontinuummet, da Sherman bryder reglerne for tidsrejser. Og desuden er en socialrådgiver på nakken af den aparte adoptivfar.

Moses redder Ramses under slaget mod hittitterne i år 1300 f.kr. Da Ramses senere bliver farao over Egypten, opdager han, at Moses er hans halvbror og sender ham i eksil, fordi han er hebræer. Egypterne holder flere hundredtusinder hebræer som slaver, og Moses modtager en besked fra Gud om, at han skal trodse Ramses og redde slaverne. I en kæmpe udvandring fører Moses nu de mange slaver ud af landet, mens Egypten bliver ramt af de ti bibelske plager.

Vi er i Egypten på faraoernes tid, hvor mennesker og guder hidtil har levet side om side, i en naturlig symbiose. Men nu står intet mindre end menneskehedens fremtid på spil i et spektakulære action eventyr, da den unge tyv, Bek (Brenton Thwaites), tvinges ud på en fantastisk rejse, hvor han ikke alene må redde verden, men også frelse sin elskede fra dødsriget. For at nå sit mål, må han modvilligt samarbejde med den magtfulde, men delvist blindede gud, Horus (Nikolaj Coster-Waldau), i en uventet alliance mod mørkets nådesløse gud, Seth (Gerard Butler), der har tiltvunget sig magten i Egypten og kastet den før så fredelige og fremgangsrige nation ud i konflikt, krig og kaos.