James Stewart har hovedrollen og spiller sammen med Farley Granger og John Dall i denne stærktladede gyser, der er inspireret af virkelighedens Leopold-Loeb mordsag. Granger og Dall giver fængslende skildringer af to venner, der kvæler en klassekammerat ud fra en intellektuel hypotese - og derefter holder en fest for offerets familie og venner med liget proppet ned i en kuffert, som de bruger som anretterbord. Da morderne begynder at tale om muligheden for at udføre det "perfekte mord", bliver deres tidligere lærer (Stewart) mere og mere mistænksom. Før natten er omme, vil professoren opdage, hvor brutalt hans studerende har omdannet hans akademiske teorier til skrækindjagende realitet i denne film, hvor Hitchock har begivet sig ind i det makabre på en højst fascinerende måde.

Den italienske instruktør Franco Zeffirelli forbløffede filmverdenen, da han satte to ukendte unge mennesker til at spille de to elskende Romeo and Juliet, der ikke må få hinanden, men det var en satsning, der resulterede i en af de populæreste film nogensinde, der opnåede international anerkendelse og fire Oscar-nomineringer. Shakespeares klassiske fortælling fremstår forbavsende visuelt levende i en forfriskende moderne udgave, der puster nyt liv i alle tiders mest uopslidelige kærlighedshistorie og fortæller den med stor indlevelse.

Seks kvinder holder sammen i medgang og modgang og deler deres livs triumfer og tragedier. Stedet er en lille by i Louisiana i sydstaternes USA, og mødestedet er skønhedssalonen hos indehaveren Truvy. De øvrige veninder er den kønne og impulsive Shelby, hendes viljefaste mor M'Lynn, den velhavende enke Clairee, den hvasse Ouiser og den nyankomne Annelle.

I tiden efter den franske revolution er det lykkedes forfatteren Marquis de Sade at undslippe henrettelse. Istedet er han anbragt på en galeanstalt, hvor den ideologiske præst Coulmier prøver at få ham på mindre erotiske tanker. Hvad præsten ikke ved er, at vaskekonens datter Madelaine hjælper De Sade med at få udgivet de erotiske skrifter, som han skriver i sin celle

Udstyrsstykket ”Chicago” er en filmatisering af den legendariske Broadway-musical af samme navn. ”Chicago” handler om sex, mord, grådighed og… all that jazz. Varietésangerinden Roxie Hart er fængslet for mordet på sin elsker. Da hun hyrer den smarte – og også lidt for smarte – advokat Billy Flynn til at forsvare sig, bliver hun pludselig en feteret berømthed. Men Roxie Hart stjæler pladsen i mediernes søgelys fra en anden af fængslets indsatte, den smukke natklubsangerinde Velma Kelley, der ligeledes er fængslet for mord. Hun har dog ikke uden videre tænkt sig at opgive berømmelsens sødme.

Mens Valerie Somers sørger over mordet på sin datter, mistænker hun sin mand John for at have en affære. Og da Valerie forsvinder på mystisk vis, forsøger detektiven Leon Zat at løse mysteriet. Et indviklet spind af kærlighed, sex og bedrag kommer nu for dagens lys, og det involverer fire par der hver især er mistænksomme overfor de andre. Og mens sagen bliver trævlet op, og der kommer flere og flere komplekse forhold til syne, synes filmen at vise hvordan bedrag og tvivl, kan have ødelæggende virkninger på mennesker, og deres indbyrdes forhold....