I det lovløse grænseområde mellem USA og Mexico slutter den unge FBI-agent Kate Macer sig til forsvarsministeriets agent Matt Graver for at deltage i kampen mod de mexicanske narkokarteller. Den lille specialgruppe, der også tæller den hemmelighedsfulde Alejandro, begiver sig ud på deres hemmelige opgave. Snart går det op for Kate, at hun må lægge sin gamle opfattelse af lov og ret bag sig, hvis hun vil overleve.

Har man smag for moderne, blodige engelske gangsterfilm med sort humor, er Bad Day for the Cut måske lige noget. Donal (Nigel O’Neill) lever en stille tilværelse, der omfatter besøg på den lokale pub, lidt reparation af biler og ikke så meget andet. Han bor stadig hjemme hos sin mor, selvom han er ved at være godt oppe i årene. Da hans gamle mor bliver dræbt under mystiske omstændigheder, vågner Donal op til dåd. Han hanker op i jagtgeværet og begiver sig ud på en hævnmission!

Da en provokerende studievært bliver skudt ned i Chicago, giver det anledning til en meget hård tid for FBI-agenten Cathy Weaver. Hun er tiltrukket af Gary, som er mistænkt for at stå bag og for at have tætte forbindelser til Ku Klux Klan.

Den aldrende libertiner Alex holder Florida Keys overklasse forsynet med dyre vine. Hans ekstravagante levevis nøder ham til at stjæle en diamanthalskæde fra et overklassehjem. Men da Alex skal til New York for at sælge smykket, overraskes han af sin kone, Suzanne, som tror, Alex skal ses med en elskerinde. Hun slår ham bevidstløs og forlader hjemmet uden at vide, at smykket ligger i hendes kuffert.