Kowalski arbejder for et firma, der afleverer biler overalt i USA. Hans seneste job er at køre en snehvid Dodge Challenger fra Denver til San Francisco - og han har lige væddet om, at han kan gøre det på 15 timer... Det bliver starten på et high speed race med alverdens myndigheder til lands og i luften, og for hver gang Kowalski snyder dem, bliver de mere opsat på at standse ham, koste hvad det vil!

Jim samler en blaffer op. Det skulle han ikke have gjort. John Ryder er nemlig ikke bare bevæbnet, men også en bindegal voldspsykopat. Jim undslipper, men John forfølger ham gennem hele USA, mens han myrder løs til højre og venstre. Og politiet tror selvfølgelig der er Jim, der står bag.

Mennesket har sat sine fodspor på månen. Nu går turen til Mars! I NASA-hovedkontoret er stemningen mere end spændt. Det gælder USA's prestige: Hele verden sidder foran Tv-skærmene for at følge rumflyvningen. Kort før starten opdages en fejl i raketten - men missionen gennemføres alligevel. På TV følger millioner af mennesker landsætningen på Mars. Kun nogle ganske få NASA-topfolk og de tre astronauter kender sandheden.

Bobby Cooper (Sean Penn) sidder i sin Ford Mustang 1964 på vej til Californien med 13.000 dollars. Han har fået klippet 2 fingre af og bliver han mere forsinket mister han endnu flere. I byen Superior får han imidlertidigt motorstop og må se sig fanget i et kafkask helvede. Forført og manipuleret af den smukke unge indianer Grace (Jennifer Lopez) og hendes mand Jake (Nick Nolte), er der tilsyneladende ingen vej ud af byen - andet end mord.

Musen Fievel og resten af familien Musekewitz er trætte af livet i New York, og da den luskede mis Kat E. Vræl fortæller, at vestpå lever misser og musser i fuld fordragelighed, slutter musene sig til hans vogntog. Det viser sig dog, at Vræl har planer om at indtage karavanens rejsende som museburgere. Det må Fievel naturligvis sætte en stopper for.

The Stuff har taget verdenen med storm! Alle spiser det morgen, middag og aften. Det er den perfekte dessert og den perfekte morgenmad. Det smager fantastisk, men det er samtidigt fedtfattigt, så hvad er problemet? Da industrispionen David Rutherford (Michael Moriarty) får til opgave at opspore opskriften på dette vidunderprodukt, går det hurtigt op for ham, at der er noget helt galt. Folk, der spiser The Stuff begynder at opføre sig mærkeligt. Det er som om, de ikke længere er sig selv!

Zane Ziminski er videnskabsmand. Han er besat af tanken om, at vi ikke er alene i universet. Konstant scanner han luftvejene for at få beviser. Pludseligt sker det, han har ventet på så længe. Han opfanger et signal fra et andet solsystem. Nogen kommunikerer med jorden. Zane sporer signalerne til en øde radarstation i Yucatan Mexico. I sin søgen efter radarstationen finder Zane en gigantisk anlagt fabrik, der er gjort alt for at skjule midt i junglen. Da han sniger sig ind på fabrikken, får han sit livs chok.

En gruppe hårde dusørjægere skal overleve natten på et ørkenmotel mod en horde af vilde kartelmordere. De indser hurtigt, at deres flygtning, en mystisk kinesisk kvinde, er meget mere, end hun tillader.

Otte år er gået siden familien Carter blev angrebet af en flok blodtørstige kannibaler i et amerikansk ørkenområde. Bobby Carter var en af de få som overlevede. Nu er han chef for et motorcross team, som skal køre i bus til et motorcykeltræf ikke langt fra, hvor familien blev angrebet. Bobby kvier sig naturligvis ved at skulle tage af sted, men hele holdet presser på og glæder sig. Halvvejs igennem ørkenen bryder bussen naturligvis sammen og der venter galningen Pluto på nye ofre at sætte tænderne i.