Hvad gør man som et mindre hold i en sportsverden fyldt med velhavende klubber, der sidder på både titlerne og de bedste spillere? For Billy Beane (Brad Pitt), den altdominerende direktør for baseballholdet Oakland As, som sætter hele holdet og skaffer spillere, er svaret enkelt - man ændrer selve grundlaget for tilgangen til spillet. Beane hyrer derfor matematiknørden Peter Brand (Jonah Hill), og snart begynder det udsædvanlige makkerskab at rekruttere oversete spillere med de helt rette evner.

Fantasikomedie om en baseballtræner der ikke har meget held på banen, men da han pludselig får hjælp af nogle engle begynder holdet at præstere langt bedre. Imidlertid volder det visse kvaler at få omverdenen overbevist om at han får guddommelig hjælp.

The Babe fortæller 'Babe' Ruths kronologiske historie lige fra hans hårde opvækst på et børnehjem i Baltimore over hans meteoragtige karriere til baseballsuperstjerne, og indtil han trak sig tilbage. Hans utrolige liv og karriere omfattede syv mesterskaber i American League, fire verdensmesterskaber, to stormfulde ægteskaber og en livsstil, der indbragte ham en række udelukkelser fra banen.

Hun var kaptajn for USA's softball-landshold i ti år, men som 31-årig er Lisa Jorgenson kasseret som sportsstjerne og må til at finde et nyt ståsted. Hendes kæreste, Manny, er kvik til at kaste bolde og ikke så meget andet. Men så render hun på finansmanden George, hvis karriere er på vej ned i kloakken. Måske er Lisa bedre tjent med et kejtet, men sødt slipsedyr end en dum, blond baseballspiller?