En gruppe ungdomskriminelle lever et voldeligt liv i Mexico Citys berygtede slumkvarterer; blandt dem den unge Pedro, hvis moral gradvist korrumperes og ødelægges af de andre.

Chris Gardner har en drøm. Hans succes som sælger er begrænset. Han bliver forladt af sin kone, han bliver sparket ud af sin lejlighed, og - værst af alt - han skal samtidig sikre sin femårige søn en tålelig tilværelse. Alligevel kaster han sin ud i at gennemgå en ulønnet uddannelse som mægler, hvor han i konkurrence med tyve andre kandidater kan se frem til én og kun én stilling i firmaet bagefter. Mens han trofast møder op i sin habit på jobbet hver dag, overlever han, som han bedst kan med sin søn, sover på busstationer, på offentlige toiletter og - når de er heldige at få plads - på et herberg for hjemløse. Uden at lade det gå ud over sin søn satser Chris alt på at få sin drøm til at gå i opfyldelse.

Midnight Cowboy blev belønnet med Oscars for bedste film, bedste instruktør og bedste manuskript, og kan desuden prale af, at Dustin Hoffman, Jon Voigt og Sylvia Miles alle blev Oscar-nomineret for deres præstationer. Dustin Hoffman er uforglemmelig som "Ratso" Rizzo, en snyltende, snusket, ubetydelig bondefanger med store drømme. Jon Voigt er fantastisk som Joe Buck, den smukke, naivt charmerende "cowboy" fra Texas, som er overbevist om, at han kan frelse New Yorks mange kærlighedshungrende kvinder. Disse to personer finder sammen i denne stærke og følelsesladede film om menneskeskæbner i storbyens jungle.

Det sker sjældent, at tre af de største kvindelige Hollywood-stjerner er med i samme film. Endnu sjældnere, at alle tre forsvarer deres roller så hudløst og brillant, at man vanskeligt kan fremhæve én uden at være uretfærdig mod de to andre. Men det mest usædvanlige er, at vi her har en stor, flot, stjernespækket Hollywood-film!"Urban:"Uden at overdrive sine virkemidler sniger filmen sig ind på os tilskuere og rører og river i følelsesregisteret. 'The Hours' er en historie om livet og døden. Kærligheden og smerten. Tag godt med lommetørklæder med i biografen, og sæt tid af til eftertanke!"Berlingske Tidende:"Elegance, trodsig humor og bevægende følsomhed, og den er en berigende, dybt tilfredsstillende oplevelse!