Renato og Albin er et middel-aldrende bøssepar, som sammen driver en natklub i Saint Tropez, hvor Albin hver aften står på scenen som Zazu Napoli, hans drag-identitet. Renato har også en søn, fra et tidligere forhold, som han og Albin sammen har opdraget som kærlige forældre. Da sønnen kommer hjem og fortæller at han skal giftes bliver der problemer, for hans forlovedes forældre er ultra-konservative, og nu vil de gerne møde svigerfamilien.

Med underskøn erotisk fetichkunst skal homofobi og sygeliggørelse fordrives! Dette er historien om den finske kunstner ‘Tom of Finland’, som finder ventil for sine undertrykte drifter via sine lækre illustrationer af hunks, som bliver identifikationsskabende.

Historien om thai kick bokseren Nong Toom Prinya Charoenphols liv, og fortæller den intense historie om hans opvækst i et lille samfund, i en familie, hvor hverdagen var præget af fattigdom. Han bliver drillet pga. sit delikate ydre, og han føler sig på et tidligt tidspunkt mere som kvinde end som mand. Da han en dag bliver tvunget til at forsvare en af sine venner, opdager han, at han har talent for kick boksning. Vi følger Nong Toom gennem hans ungdom i et kloster, hvor han energisk følger et stramt træningsprogram, og endelig i ringen, hvor hans mål er at vinde så mange kampe som muligt og dermed så mange penge som muligt, så han kan få en kønsskifte operation.

Jerrys forlovede har droppet ham, og som plaster på såret booker hans ven Nick dem en ferie på et cruiseskib fyldt med labre kvinder. Desværre er der sket en lille fejl, og det viser sig, at båden er proppet med elskovssyge mænd - deriblandt den excentriske millionær Lloyd, der forelsker sig i Nick. Tingene ser dog lysere ud, da 15 medlemmer af det svenske bikini-hold reddes af cruiseskibet. Men holdets maskuline træner, Sonja, ser ikke mildt på, at hendes piger interesserer sig for mænd?

Natten mellem den 9. og den 10. juni 1912 i byen Villisca, Iowa, blev 8 menne-sker brutalt myrdet med en økse i samme hus. Sagen blev aldrig opklaret. The Axe Murders of Villisca tager udgangspunkt i begivenheden og fortæller historien om barndomsvennerne Caleb, Denny og pigen Jess, der sammen er rejst til dette hus for at optage en episode til deres online show om paranormale begivenheder. Ikke overraskende er det en meget dårlig ide.