Den unge og vilde Cheng sendes til sin morbror i Bangkok for at starte på en ny tilværelse. Af sin mor tvinges han til at aflægge et løfte om aldrig mere at anvende vold. Han får arbejde på samme fabrik, som hans kusiner arbejder på. Fabrikken drives af den velansete og rige Hsa Mi. Men snart opdager Cheng og hans kusiner, at fabrikken kun er et skalkeskjul for heroinsmugling - og at deres chef er lederen af et gigantisk narkotika- og bordelsyndikat, som beskyttes af utallige Kung Fu eksperter. Kusinerne bliver brutalt myrdet og Chengs veninde bliver kidnappet for at tvinge Cheng til tavshed. Men han påtænker i stedet, at lade sine næver tale...!

Det er tidligt om morgenen. En gruppe amerikanske nationalgardister er på vintermanøvre i Louisianas sumpe. Fuldt udrustet til krig drager de ud i sumpene og leger krig med løs krudt, men pludselig bliver ilden besvaret med skarpe skud og fra det øjeblik bliver legen til en rigtig krig, i fjendens land. Krigen føres mod en fjende, som man aldrig ser, som kender terrænet og som man ikke kan forstå. Og fjenden har ingen intentioner om at slippe nogen af soldaterne levende ud af sumpene...

'Eagle Eye' handler om en ung fyr, hvis tvillingebror er død under mystiske omstændigheder. En dag finder han ud af, at han er brik i planlægningen af et politisk snigmord. For at forhindre uskyldige menneskers død, bliver han nødt til at følge med strømmen. D.J. Caruso instruerer og stjerneskuddet Shia LaBeuf spiller hovedrollen i den højeksplosive thriller 'Eagle Eye', der er produceret af Steven Spielberg.

Hal er en almindelig genert 15-årig dreng som har det lidt svært i skolen og i hjemmet - og han stammer - han har svært ved at sige sit navn. Så dukker Ginny op som en udefrakommende engel. Hun er en stjerne i skolens debathold, og ser noget i Hal som ingen anden ser, og tilbyder ham en plads på holdet.

Den 17-årige Shirley Lyner (Katherine Waterston) er ved at forberede sig på college og tjener lidt ekstra ved at være babysitter for kvarterets børnefamilier. Da en af forældrene - Michael, spillet af John Leguizamo - kører hende hjem en aften, stopper de op for at få en kop kaffe. Der er elektricitet i luften, de føler sig begge tiltrukket af den anden og pludselig går det galt. De kaster sig over hinanden og begynder at kysse. Det udvikler sig snart til en fast rutine. Shirley passer børnene mens Michael er ude med konen, og bagefter parkerer de et afsidesliggende sted og "hygger" sig. Michael kan ikke holde fingrene fra hende, og Shirley nyder de ekstra babysitter-penge, han betaler hende for at slippe af med sin skyld.

Udstationeret på Filippinerne, eskorterer Joe og hans gruppe en konvoj med forsyninger, undervejs bliver de angrebet af lokale rebeller - en af dem genkender Joe som en sort Ninja kæmper. Rent instinktiv forsvarer Joe sig, og hans evner inden for den hemmelige kampsport Ninjitsu bliver afsløret, ikke mindst overfor hans kammerater og officerer. Alene i sin kamp mod korruption, opdager Joe hemmeligheden omkring hans mystiske fortid - en hemmelighed der får ham i kamp med de onde Sorte Stjerne Ninja'er...

Lawrence Wetherhold er en kultiveret og noget selvcentreret litteraturprofessor, der ved alt om de emner han underviser i, men intet om sine elever – ikke en gang deres navne kender han. Efter sin kones død lever han et ensomt og noget forudsigeligt liv med sin skarp-tungede teenage-datter, der synes at have arvet hans intelligens, samt hang til elendighed. Der bliver dog rusket godt op i hans kedelige hverdag, da hans skøre adoptivbror,som han ikke har været på talefod med i et par år, kommer på uventet besøg, og da han efter en hjernerystelse tilfældigt møder en af sine tidligere - ret så attraktive elever, Janet, der sætter fut i hans kærlighedsliv.

Advokaten Rick har fået frikendt en politimorder og fejrer sejren ved at følge den smukke servitrice Mallory hjem i seng. Mallorys far gør hendes liv til et helvede, og Rick tror, at han i en håndevending kan klare ærterne.

Horace Pinker, er tv-reparatør og seriemorder. Han efterforskes af betjent Lt. Parker, og Pinker kommer også på besøg i hans hjem, hvor han brutalt myrder Parkers kone, søn og datter. Parkers anden søn, Jonathan, får på mystisk vis forbindelse med morderen gennem sine drømme, og han fører sin far til Pinkers virksomhed, som derefter bliver stormet af en gruppe betjente. det lykkes Pinker at undslippe i et voldsorgie, hvor han dræber fire betjente og der efter går efter Jonathans kæreste, Alison. Jonathans næste drøm drøm fører ham og hans far til en ejendom, hvor de griber Pinker på Fersk gerning i et kidnapningsforsøg. Pinker bliver arresteret efter en kamp mod Jonathan og bliver dømt til den elektriske stol.

Terrororganisationen Abu Karaf står bag bortførelsen af to piger i Thailand – en amerikansk senatordatter og hendes rejseveninde Jessica Hopper. Da Jack Hopper får den skræmmende nyhed, er han klar over, at han selv er nødt til at ta’ affære, for den amerikanske regering forhandler ikke med terrorister. Som agent var Hopper specialist i delikate undercover-operationer. Men denne gang er det lige på og hårdt. Han sparker fordøren ind og baner sig med brutal effektivitet vej gennem en stinkende ormegård af korruption og forræderi - frem mod dem, der truer hans et og alt.

To venner og lykkejægere møder en ung kvinde, som ejer et kort over en glemt Azteker-skat, der ligger begravet dybt inde i junglen. Det bliver starten på en ekspedition, der er fyldt med farer, fjendtlige indfødte, slagsmål og grådige konkurrenter.

Rayne kæmper mod nazisterne i Europa da hun støder på Ekart Brand. Brand er en nazileder hvis mål er at få fat i noget at Raynes blod. Blodet skal så sprøjtes ind i Adolf Hitler i et forsøg på at forvandle ham til en dhampir hvilket vil gøre ham udødelig.