Han er et geni, hvis betagende musik fylder den populære opera i Paris i 1870 - og en ensom sjæl, som skjuler sit vansirede ansigt bag en maske og gemmer sig i katakomberne under jorden.

Da Paul (Reeves) vender hjem efter afslutningen af 2. Verdenskrig, føler han sig fremmedgjort over for sin kone og drager på landevejen som sælger. Her møder han den smukke Victoria (Sanchez-Gijon), der er i ulykkelige omstændigheder. Hun er på vej til sin dominerende familie, men er desperat over at være gravid uden at kunne præsentere en ægtemand. Paul tilbyder galant at spille hendes ægtemand for en kort periode, men ingen af dem er klar over, at dette møde vil ændre deres liv for altid.

På en lejrtur møder Hallie sin tvillingesøster Annie for første gang. Deres forældre blev skilt, da pigerne blev født, og bosatte sig på hver sit kontinent: Hallie i USA og Annie i England. Nu får tøserne den fælles mission at få deres forældre til at finde sammen igen. Til det formål bytter Hallie og Annie identitet, og det kommer der selvfølgelig mange forviklinger ud af

80’ernes teenagersensationer Molly Ringwald (Abefest for viderekomne, The Breakfast Club) og Andrew McCarthy (Kliken fra St. Elmo) fik flotte anmeldelser for deres præstationer i dette hit af en kærlighedsfilm af John Hughes (Ferris Bueller's Day Off). Hun er en pige på high school, som kommer fra den forkerte ende af byen. Han er den rige hjerteknuser, som inviterer hende til afgangsballet. Men lige så hurtigt som romantikken mellem dem blomstrer, trues den af gruppepressets smertelige virkelighed. Pretty in Pink er en bittersød historie med en optimistisk slutning og et fænomenalt rock-soundtrack. Blandt de øvrige medvirkende kan nævnes Harry Dean Stanton, Jon Cryer, James Spader og Annie Potts.

Den ultimative filmudgave af Leo Tolstoys murstensroman "Krig og fred" må siges at være Sergei Bondarchuks 7 timer lange filmatisering fra 1968, men er man mere til Hollywoods "magic touch" (og engelsk dialog), er Paramounts episke version fra 1956 på "kun" godt 3½ time nok mere overkommelig. Skønne Audrey Hepburn ses i hovedrollen som Natasha Rostov, og Henry Fonda og Mel Ferrer spiller hhv. Pierre Bezukhov og prins Andrei Bolkonsky.

Langt ude på landet i Californien driver den græske immigrant Nick Papadakis (John Colicos) en lille café sammen med sin smukke og yngre kone Cora (Jessica Lange). Cora er træt af sine ægtemand og ville ønske, at hun kunne drive stedet alene. Da den charmerende laps Frank Chambers (Jack Nicholson) dukker op, starter de to en affære og lægger en plan for fremtiden - en fremtid uden Nick. Historien er filmet flere gange, dels i Hollywood, dels i andre lande.

Komediesuccesen om George Banks (Steve Martin), en velmenende far, som forsøger at forberede sin datters bryllup. Problemerne starter, da datteren, faderens øjesten, helt uventet annoncerer sin forlovelse. Der starter nu en hel kæde af forviklinger. Alt, lige fra et kaotisk første møde med den kommende svigersøns familie til en forrygende snestorm på selve bryllupsdagen. Father of the Bride er en genindspilning af den gamle lystspilklassiker af samme navn fra 1950 med Elizabeth Taylor som datteren og Spencer Tracy som faderen.

Kongen over komedier, Steve Martin, leverer en pragtpræstation som engageret brandmandschef, der lider af en lille - det vil sige temmelig stor - skavank: hans kæmpestore NÆSE! Selv kan han ikke se det morsomme i situationen, men det kan andre til gengæld. C.D. Bales (Martin) kæmper mod konstante næsevittigheder, en flok håbløse brandmænd og sin hemmelige forelskelse i astronomi-studerende Roxanne Kowalski (Daryl Hannah). Uheldigvis er hun forelsket i brandmanden Chris (Rick Rossovich), som er en flot fyr, men ikke videre snakkesalig - og da C.D. går med til at hjælpe Chris med at gøre kur til Roxanne, ender det med en lang række hændelser af komiske og romantiske uheld.

I en verden befolket af lutter kvinder møder vi insektforskerne Evelyn og Cynthia. Evelyn, den yngre af de to, optræder som Cynthias stuepige i et raffineret, sadomasochistisk rollespil, hvor Cynthia straffer Evelyn for den mindste forseelse. Men magtbalancen i deres intense forhold begynder at vakle, da Cynthia bliver træt af evig og altid at skulle være den dominerende part.

Pete Sandich (Richard Dreyfuss) er den legendariske pilot med en lidenskab for et dødsensfarligt vovemod, når han bekæmper skovbrande. Men kvinden han elsker, Dorinda (Holly Hunter), og hans bedste ven Al (John Goodman) ved, at selv en legende kan tage for mange chancer. Efter at have ofret sig selv for at redde Al, står mesterpiloten over for sin vanskeligste opgave nogensinde: nemlig at hjælpe Dorinda med at komme videre i sit liv.

D’Artagnan er vokset op på landet og har ambitioner om at blive musketer i den franske konges elitegarde. Da han kommer til Paris, erfarer han, at kardinal Richelieu har formået at få musketerernes gruppe til at gå i opløsning. Snart er D’Artagnan er gang med at forhindre, at Frankrig kommer i krig med England, og undervejs møder han den smukke Francesca.

Molly og James og deres to dejlige unger er havnet i vanskeligheder, fordi Molly er blevet fyret og James hele tiden flyver som pilot for den rige og sexede Samantha, der har planer om at forføre James. Børnene Mikey og Julie savner deres far, men da de får en hund hver, bliver det hele lidt bedre. De to hunde kan imidlertid ikke døje hinanden, og det afstedkommer en mængde festlige løjer. Da Molly og ungerne havner i livsfare, må de to hunde imidlertid vove pelsen og samarbejde, for at redde deres familie.

Amerikas sjoveste familie er tilbage på lærredet! Eddie Murphy er rablende morsom i sine roller som hele familien Klump i denne overstadige succeskomedie. Løjerne begynder, da professor Sherman Klump forelsker sig i sin kollega, DNA-forskeren Denise Gaines (Janet Jackson) og opdager en forunderlig foryngelsesdrik. Men Shermans slanke og selvglade alter ego, Buddy Love, stikker en kæp i hjulet – på størrelse med en træstamme ... Og da Buddy komme op til overfladen, kommer der for alvor gang i løjerne. Så er det op til Mama, Papa, Ernie og Granny Klump at sætte hele deres vægt ind på at redde situationen i denne rablende skøre komedie, som Good Morning America betegnede som en “helt utrolig film”.