Vi befinder os i 1500-tallets Japan. Bønderne i en lille by er trætte af hele tiden at blive overfaldet og plyndret af banditter. Byens vise mænd råder dem til at rekruttere nogle samuraier - professionelle krigere - der kan beskytte dem mod overfaldene. Det varer ikke længe, før syv meget forskellige samuraier har stillet sig til disposition.

Nathan Algren er krigsveteran fra den amerikanske borgerkrig. Han tager til Japan for at lære kejser Meijis tropper at bruge skydevåben i kampen mod landets sidste samurai. Men Algren bliver taget til fange af samuraien og ændrer livssyn, da han møder samuraiernes ældgamle traditioner og deres æreskodeks.

Den gamle, blinde vandringsmand Zatoichi ernærer sig som massør og hasardspiller i det 19. århundredes Japan. Trods alderen har han dog ikke mistet sine fantastiske evner som samurai, og sværdet svinges stadig med lige dele hurtighed og præcision. Zatoichi kommer til en lille by i bjergene, der hærges af den onde Ginzo og hans kumpaner, som ikke holder sig tilbage i deres nådesløse tag på byen. Her støder Zatoichi og hans godtroende ven Shinkichi, som han møder i byens spillebule, på de to unge geishaer, der dog viser sig at være et ungt søskendepar, som er i byen for at hævne mordet på deres forældre. Zatoichi vikles ind i deres tragiske, men hemmelighedsfulde historie, og jagten på den mystiske Kuchinawa går i gang. Med en hjord fuld fjender må Zatoichi og hans venner således tage kampen op, og det kan kun blive blodigt.