Filmen handler om den dæmoniske teltholder Dr. Caligari, der fremviser søvngængeren Cesare på markedspladser, og om, hvordan det afsløres, at han får Cesare til at myrde for sig. Dr. Caligari blev det igangsættende hovedværk i den tyske filmekspressionisme med sit tyran-tema og sine malede kulisser, grotesk forvrængede scenerier og stærkt stiliserede spil.

På en fjern ø opdager en gruppe forskere en 20 meter høj abe. De bringer vidunderet med tilbage til New York for at vise det frem. Desværre har de undervurderet monstrets styrke, og aben slipper løs for at drage hærgende igennem byens gader.

Dr. Frankenstein lader sig overtale af den småskøre Dr. Preatorius til at forsøge sig nok igen med at skabe liv i tårnværelset. Denne gang en i form at en kvindelig livsledsager til monsteret fra tidligere.

Langsomt kommer du til bevidsthed i ethalvmørkt, ulækkert, stinkende kældertoilet. Du er lænket til et tykt rør. I den modsatte ende af rummet får du øje på en anden person, lænket præcis som dig selv. Så opdager du liget på gulvet i midten af lokalet. Der står en kassettebåndoptager ved siden af liget. Langt udenfor din rækkevidde. I din lomme finder du et kassettebånd. Du er fanget i en modbydelig, udspekuleret fælde. Hvorfor? Hvordan slipper du løs? Én af Jer - men kun én - kan måske komme herfra i live. Det kræver, at du er i stand til at gøre noget meget, meget grimt ved dig selv og gøre noget helt forfærdeligt ved den anden. Ønsker du at leve? Ønsker du virkelig at leve?

Da en gruppe dyreværnsaktivister befrier en flok chimpanser fra et britisk laboratorium, spredes samtidig et meget farligt virus. Alle mennesker og dyr der bliver smittet, kommer i en permanent blodrus. Da Jim 28 dage senere vågner op på et hospital, ligger London i ruiner. Sammen med en lille gruppe, der også har undgået viruset, forsøger han at nå i sikkerhed i en tidligere militærlejr, og det bliver alt andet end en fredelig tur.

Under efterforskningen af et grusomt mord, fornemmer Detective Eric Mason, at Jigsaw har været på spil igen. Jigsaw, der før har efterladt sig et spor af blod og kropsdele.Og Mason har helt ret. Jigsaw er igen på færde, men i stedet for at låse blot to mennesker ind i et rum, med kun den værst tænkelige udvej, har den gådefulde psykopat denne gang spundet otte stakler ind i sit spind.

Selvom om sadistiske og bindegale Jigsaw ligger for døden, vil han alligevel gennemføre et sidste bloddryppende spil med rigtige mennesker, der bliver presset helt ud på det meget usunde overdrev både fysisk og psykisk. Og til det formål har han sin unge lærling Amanda til at hjælpe sig, og så mangler der bare nogle ufrivillige deltagere.

I 'The Hole' opdager fire teenagers et forseglet hulrum under deres skole. Det viser sig at have været en tidligere bunker, og de fire venner begynder at udforske hulen. Gyseren 'The Hole' er instrueret af Nick Hamm og på rollelisten ser man bl.a. Keira Knightley og Thora Birch (American Beauty)

Aliens og Predators er aldrig kommet særlig godt ud af det med hinanden, og de to racer ligger nu i regulær krig. Uheldigvis kommer det til at gå ud over en mindre amerikansk landsby, da repræsentanter fra begge racer ankommer fra rummet for at slagte løs på hinanden. Men der er selvfølgelig altid en lille gruppe naive fjolser, der nægter at give efter for overmagten.