I en lille amerikansk by begår en række teenagere selvmord - tilsyneladende som følge af massehysteri. En politimands datter, Nancy, efterforsker sagen, der fører til børnemishandleren Fred Krueger, der mange år tidligere blev brændt levende af vrede forældre. Tilsyneladende er Krueger vendt tilbage for at hævne sig, ved at vise sig i sin morderes børns drømme.
Den gravide Sarah mister sin mand i en bilulykke. Nogle måneder senere nærmer fødslen sig, og i stor sorg beslutter Sarah at blive alene hjemme juleaften. En fremmed klædt i sort banker på døren og insisterer på at komme ind!
Den rædselsvækkende Freddy Krueger er tættere på virkeligheden end nogen sinde, da han begynder at sætte sit umiskendelige umenneskelige præg på Wes Cravens nye filmprojekt, hvor skuespillerne begynder at blive plaget af drømme ud over det sædvanlige. Og bestemt ikke på den gode måde
Efter en forfærdelig ulykke, der slår hele hendes familie ihjel, må Angela - en sky og stille pige - bo hos sin excentriske tante og sin beskyttende fætter Ricky. En sommer bliver Angela og Ricky sendt afsted til sommerlejren Camp Arawak. Kort tid efter deres ankomst begynder lejren at blive plaget af en række mistænkelige og dødbringende ulykker. Hvem står bag disse begivenheder? Er Angela og Ricky de næste, der står for skud?
Året er 2056. Menneskeheden er tæt på at bukke under for en uhyggelig organ-virus, men ud af håbløsheden træder firmaet GeneCo. GeneCo tilbyder organtransplantationer til de syge. Men operationerne er dyre – og hvis man ikke kan betale, opsøger de dystre Repo-Men skyldnerne, skærer dem op og fjerner de nye organer. Ud af dette uhyggelige og undertrykkende samfund træder den unge Shilo, som lider af en sjælden sygdom. For at finde kuren må hun bevæge sig ind i GeneCos bizarre og mørke verden, hvor hun ikke blot kan finde nøglen til sin fremtid, men også risikerer en voldsom og pinefuld død.
New Yorkere bliver brutalt dræbt på åben gade. Det eneste vidnerne er enige om er at gerningsmanden var iført en politiuniform. Politiet finder snart en mistænkt i egne rækker, Jack Forrest, anmeldt af sin egen kone. Det er nu op til ham selv at finde den rigtige gerningsmand.
Det er Halloween. Det fejres overalt. Men hos Laurie er nerverne på højkant. Der er gået nøjagtigt 20 år, siden hun med nød og næppe overlevede sin brors, Michaels, morderiske angreb. Nu plages hun igen af mareridtet, og hun ser Michael for sig overalt. Med alkohol og beroligende piller forsøger hun at overbevise sig selv om, at hun blot ser syner. Men psykopaten Michael er på vej. Han vil samle familien en sidste gang. For intet bånd er stærkere end blodets bånd.
Fire uansvarlige teenagere har en munter aften i et omrejsende tivoli, hvor de ryger pot, lurer på et stripshow og generer en spåkone. Siden får vennerne den tåbelige idé at overnatte ulovligt i Rædselshuset, hvilket de kommer til at fortryde bittert. For ham, der passer forlystelsen, er ikke blot uhyggeligt deform - han udviser også morderiske tendenser.
Byen Harmony blev 10 år tidligere ramt af tragedie, da den uerfarne minearbejder Tom Hanniger (Jensen Ackles) var skyld i en ulykke i minerne, der dræbte fem mænd og resulterede i, at den eneste overlevende, Harry Warden, røg i koma. Et år senere på Valentines Day vågnede Warden - og myrdede 22 personer med en økse, før han selv blev dræbt. 10 år senere vender Tom Hanniger, der stadig er plaget af skyld, tilbage til Harmony på Valentines Day. Hans ekskæreste Sarah (Jaime King) er blevet gift med Toms bedste ven, sheriffen Axel (Kerr Smith). Toms forsøg på at se fortiden i øjnene bliver dog afbrudt, da en morder med en minearbejders maske og økse pludselig dukker op, og Tom, Sarah og Axel må nu stå sammen mod, hvad der måske er Harry Warden, som er vendt tilbage fra de døde.
En gruppe unge mennesker tager på en såkaldt slasher-weekend, hvor de skal gennemleve alskens uhyggelige og gruopvækkende scenarier, mens de jages af maskebærende galninge og blodtørstige tosser – alt sammen i underholdningens navn, naturligvis. Men da deltagerne begynder at forsvinde én efter én, og grænsen mellem virkelighed og fiktion langsomt udviskes, opdager Alexandra, der deltager sammen med sin kæreste, at de måske er del af noget langt mere sofistikeret og ondskabsfuldt, og at det er op til hende at løse mysteriet, før det er for sent.