Det vilde vesten, 1885. En ung advokat, Ransom Stoddard, bosætter sig i en nybyggerby. Her støder han sammen med revolvermanden Liberty Valance, men bliver reddet af barske, men hæderlige Doniphon. Da Valance udfordrer Stoddard til en duel, forventer alle, at advokaten er på vej til de evige græsmarker. Han vinder imidlertid, og så er vejen banet for et politisk karriere for den nye folkehelt.
Gary Cooper vandt en Oscar for sin fremragende præstation i rollen som sherif Will Kane i denne film, mange har kaldt den bedste western nogensinde. På selve dagen for sit bryllup erfarer Kane, at morderen Frank Miller, som Kane fik sat bag lås og slå, kommer til byen med middagstoget for at hævne sig på sheriffen. Ingen i den lille by vover at sætte sig op mod Miller og hans bande, så Kane må ene mand tage kampen op mod forbryderne. Det fører til en af filmhistoriens mest spektakulære skudvekslinger. Firedobbelt Oscar-vinder, 1952, i kategorierne bedste mandlige skuespiller, bedste klipning, bedste filmmusik og bedste sang.
En blandet selskab af etablerede samfundsborgere og mere skumle eksistenser rejser med diligence fra New Mexico mod en koloni ved Lordsburgh trods risiko for at blive angrebet af apache-indianere. Undervejs samler de den undvegne fange Ringo Kid op, der søger hævn for mordet på sin far og bror. Under turens strabadser viser det sig, at mod og medmenneskelighed ikke hænger sammen med social status.
Efter den amerikanske borgerkrig starter Thomas Dunson en kvæg-farm, med hjælp fra sin trofaste cowboy Groot og hans unge protoge Matthew, en forældreløs dreng som Dunson har taget til sig. Sammen må de lede kvæget fra Texas til Missouri, hvor priserne er højere, men temperamenterne koger snart over hos den vredladne gamle mand og den stædige dreng, over den lange rejse.
William Blake er en bogholder, som forlader sit hjem i Cleveland for at overtage et job vestpå i nybyggerbyen Machine. Da han ankommer, får han at vide, at fabriksejeren Dickinson allerede har ansat en anden mand til jobbet. Han slukker sine sorger på nærmeste saloon i selskab med en forhenværende prostitueret. Et voldsomt opgør med kvindens elsker gør William Blake til morder. Alvorlig såret og med lovens lange arm i hælene, søger han tilflugt i ødemarken, hvor han møder indianeren Nobody.
3:10 To Yuma , der er en af de bedste, af de klassiske westerns fra 1950'erne, har Glenn Ford i hovedrollen, som den lovløse Ben Wade, og Felicia Farr som barpigen, der forelsker sig i ham. Efter et røveri og drab bliver Wade og hans bande fanget. Wades mænd flygter fra fængslet, og nu venter de på en chance til at redde ham. Autoriteterne har mistanke om, at et flugtforsøg er under opsejling, så de prøver at finde en vagt, der kan føre Wade med toget til Yuma, hvor han skal for retten. Marshallen udlover en dusør, og Dan Evans (Van Heflin), en fattig gårdejer, der er blevet hårdt ramt af tørken, påtager sig opgaven. Hans kone bønfalder ham om at redde sit liv ved at lade Wade gå, men for Evans er det et spørgsmål om både principper og penge. Han henter Wade og påbegynder den farefulde tur til stationen.
Gøg og Gokke skal aflevere arven efter en rig guldgraver til datteren, der nu arbejder på en saloon. Indehaveren er hendes værge, og han har slet skjulte og dårlige hensigter. Han ser selvfølgelig straks muligheden for, at han selv og hans kone overtager arven. Det er nu op til de to hjertelige, med mildest talt uheldige vagabonder at rede trådene ud og få arven lagt i de rigtige hænder.
Jed Cooper er uskyldig, da ni selvtægtsmænd vil lynche ham for kvægtyveri og mord. Men han overlever mirakuløst, og først da hans uskyld er slået fast, og han har loven på sin side, drager han ud for at tage en blodig hævn over kaptajn Wilson og hans otte hjælpere.