Jacks forældre bliver dræbt i det vilde vesten, og den lille dreng bliver opfostret af indianere. Senere tager Jacks liv en række mærkværdige drejninger, hvor han blandt andet bliver revolvermand, gift med tre kvinder på samme tid og spejder for den forbryderiske generel Custer ved Little Big Horn.

Den gribende historie om den forældreløse Oliver Twist har berørt mennesker verden over i mere end et århundrede. Lille Oliver vokser op på et børnehjem, men bliver smidt ud og havner hos den onde bandeleder Fagin og hans medhjælpere. Hos Fagin tvinges Oliver med i en tyvebande, som hærger Londons gader. Oliver Twist har været en populær fortælling at filmatisere, og der er lavet op imod 20 forskellige indspilninger om Oliver gennem filmhistorien. Mesterinstruktøren David Leans version, med den originale Alec Guiness i rollen som den ubehagelige Fagin, står stadig den dag i dag som den bedste.

På et topsikret anlæg i Maryland ankommer et amfibielignende væsen i lænker. Det kan måske bruges i den kolde krig mod russerne. Den ensomme og stumme Elisa og hendes kollega Zelda får til opgave at gøre rent i laboratoriet. Men langsomt udvikler Elisa og væsenet en forståelse for hinanden, der forandrer hendes liv for evigt.

Den forældreløse Homer Wells er blevet taget under doktor Wilbur Larch's vinger. Lægen bestyrer et hjem for forældreløse børn og har udset sig Homer som sin efterfølger, men en dag dukker Candy og Wally op. Homer længes efter at se verden og får muligheden for at vælge: Vil han følge med til Wallys æblefarm, eller vil han blive resten af livet, hvor han blev født?

En helt almindelig skoledag på en helt almindelig high school i en helt almindelig forstad i Australien. Klokken er 2:37 pm, da en elev slæbes ud fra et aflåst toilet med pulsåren snittet over. Hvem er det, der har fået nok? Filmen skruer tiden tilbage til selv samme morgen, hvor vi møder seks af skolens elever på vej til, hvad der ligner en almindelig skoledag. Langsomt afdækkes deres hemmeligheder og konflikter, og på kryds og tværs bindes de sammen med hinanden. Stykke for stykke leder filmen os mod afsløringen af selvmordsofferets identitet, der kunne være hvem som helst af de seks, forstyrrede teenagere, der alle har deres at slås med.

Modsætninger mødes og sød musik opstår og her kunne historien så have sluttet. Den unge, smukke Alison (Katherine Heigl) er blevet tilbudt drømmejobbet på en stor tv-station. Ben (Seth Rogen) derimod bor sammen med fire gamle venner, hvis dagligdag mest af alt minder om en stor abefest. Alt ser som bekendt anderledes ud igennem sprittåger og da Alison og Ben lettere lakket til mødes en aften i byen er det mere end musik, der opstår. Men da Ben nogle uger senere bliver ringet op af Alison, er det ikke for at invitere ham ud på en ny date. Det er for at fortælle, at hun er gravid. Hvad man har nu er to mennesker, der helst ikke vil have noget med hinanden at gøre, en misbilligende storesøster, en mand der under tøflen, Bens noget anstrengende venner og en masse spørgsmål.

Efter forældrenes alt for tidlige død flytter børnene ind i et flot hus i Malibu hos deres nye værger, som har skumle motiver.

Efter en rutinemission i rummet bliver Spencer Armacost (Johnny Depp) mere og mere underlig. Det synes hans kone i hvert fald. I to minutter mistede NASA forbindelsen til rumskibet, men Spencer vil ikke tale om, hvad der skete. Enten ved han det ikke, eller også er der sket et eller andet grusomt, som almindelige mennesker helst ikke må vide noget om.