I Pleasantville har det aldrig regnet. Der har aldrig været et passioneret kys. Der har aldrig været et punkteret bildæk, en rød rose eller et maleri. Pleasantville er en by i en TV-serie af samme navn – en klassisk sort/hvid serie fra 50’erne, hvor indbyggerne lever en snorlige, renskuret tilværelse i deres hyggelige parcelhuse. Det er elskelige og omgængelige mennesker, som aldrig bander, drikker, ryger eller dyrker sex. David og Jennifer er et teenagetvillingepar i vore dages USA. David er inkarneret Pleasantville fan. En aften er de to unge alene hjemme, og under et skænderi om hvad de skal se i TV, smadrer de fjernbetjeningen. En aldrende TV-reparatør forærer dem en ny, og pludselig befinder de sig i Pleasantvilles sort/hvide univers.

Tracy Flick er stræberen, som altid scorer rene 12-taller, og som er fast besluttet på at blive elevråds-formand på Carver High. Den populære lærer Jim McAllister beslutter sig for at forpurre Tracys næsten sygeligt energiske stræben og rekrutterer en modkandidat. Han havde nok ikke forestillet sig, hvor vanskeligt det ville blive at standse Tracy.

Alt går godt for dydige Mary, der går på en kristen skole. Hun er en del af den seje klike og har i Dean en forstående kæreste. Da Dean en dag fortæller han er bøsse, beslutter Mary at gøre alt for at 'helbrede' ham. Som resultat bliver hun gravid, og Dean bliver sendt på en anden skole af sin far. Ikke den bedste start på skoleåret.

I den mest beskidte, sjoveste og mest skandaløse homo-teenager-sex-komedie-parodi nogensinde laver fire unge homoseksuelle venner en pagt om at miste deres mødom, inden sommeren er forbi. Snart står drengene ansigt til ansigt med gigantisk sexlegetøj, nøgne berømtheder, masochistiske lærere og en løbsk romance med en tærte! Another Gay Movie er spækket med jokes og kendte homoseksuelle - deriblandt Graham Norton, Scott Thompson, Ant og Richard Hatch.

Kaos bryder ud i Los Angeles efter angrebet på Pearl Harbor under anden verdenskrig i krigstidsparodien 1941, der er instrueret af Steven Spielberg. Denne muntre og komiske fortælling, der fnder sted på Hollywoods gader, har Dan Aykroyd og John Belushi på rollelisten, overdådige specialeffekter og skøre personer i en flot, stjernebesat opsætning. Mens hysteriske californiere forbereder sig på en formodet japansk invasion, forsøger en broget skare af forsvarere at beskytte deres elskede kyst kantet med palmetræer.

Den maniske og asociale Gord Brody er en professionel hængerøv på vej mod de 30. Han drømmer om at blive animator. Da drømmen går i vasken, får han arbejde på en ostefabrik. Gennem en række vanvittige stunts forsøger han at drive sin far til vanvid. Undervejs har Gord en affære med Betty, en nymfoman og videnskabskvinde, der sidder i kørestol.