Outside Providence finder sted i midten af 1970'erne og er en vældig sjov og charmerende fortælling om teenageren Dunph, der er vokset op i en beskidt bette by på Rhode Island med sine langhårede dopehead-venner Drugs, Mousy, Tommy the Wire, en trebenet hund og en lillebror i kørestol (han havde et uheld som barn. De spillede football, og han faldt ned fra taget). Da Dunph en aften fræser ind i en parkeret politibil i øh... mildt sagt... påvirket tilstand, beslutter hans far at sende ham på kostskole. Selv om Dunph ikke ligefrem er universitetsmateriale, lykkes det ham at score en af skolens dygtigste og kønneste tøser, samtidig med at den stygge Mr. Funderberk snart ser det som sin søde pligt at gøre livet så surt som muligt for den nye elev.

Mamie afpresses af filmmageren Nicky, der hævder, at han kender hendes bortadopterede søn - og han vil kun føre dem sammen, hvis hun lader ham filme deres gensyn. Charley er sikker på, at det lesbiske par Pam og Dianas toårige søn stammer fra hans kærestes sæd - og nu er det på tide at sætte tingene på plads. Jude finder sammen med bøssen Otis - men forfører også hans rige far.

Søde, pæne Anne Hathaway (Princess Diaries) forsøger at lægge sit polerede Disney-image bag sig ved at smide tøjet og springe på et par latino bandemedlemmer. Historien følger to piger, der dropper det pæne forstadsliv til fordel for L.A.'s gangsterinficerede undergrund og må sande, at her kan selv de mest uskyldige handlinger få katastrofale konsekvenser.

Den tidligere prostituerede Sandra (Asia Argento) ankommer til Paris, hvor hendes gamle elsker og alfons Miles Rennberg (Michael Madsen) styrer et mindre finansimperium med hård hånd. Han vil gerne starte deres lettere perverterede forhold igen, men Sandra har nok at se til. Hun har en affære med chefen for det importfirma, hun arbejder i, og hun smugler stoffer gennem selvsamme firma for at score nogle ekstra penge, så hun kan købe en natklub i Beijing. Sex, penge, stoffer og pistoler står på dagsordnen i denne sexede thriller, der også har Hong Kong stjernen Kelly Lin på rollelisten.

Ganske lidt kan ske i løbet af en enkelt dag i LA, og når glat-taler fidus kunstner Johnny beslutter at kaste en polterabend for sin bedste ven Bill begivenhederne i dag tage en bizar drejning. Da festlighederne går i gang, fremkomsten af en transvestit prostitueret, en skydegal ex-con, og en berygtet porno konge signal om, at dette ikke vil være en typisk aften.