Den menneskefjendske trold Shrek bor alene midt i en sump, men en dag bliver han overrendt af eventyrfigurer, der er blevet smidt ud af Lord Farquards rige. Shrek aftaler med Faraquard, at han kan få lov til at være i fred, hvis han befrier herskerens udkårne, der holdes fanget af en drage. Og så drager Shrek af sted med sin følgesvend Æselet.

Hollywood tegneseriefigurer er en uleset minoritet der er tvunget til at leve afsondret fra menneskeverdenen i byen, Toontown. Figuren Roger Rabbit bliver anklaget for mord, og modvilligt tager privatdetektiven Eddie sagen - også selvom det betyder, at han skal trænge langt ind i den kuleskøre tegneserieby.

Den glatslebne universitetsprofessor Humbert Humber gifter sig med en midaldrende og kærlighedshungrende enke, men i virkeligheden har han øje for hendes lunefulde teenagedatter

Roy og hans lærling Frankie er svindlere. De holder sig til de sikre fupnumre, for Roy er lettere fobisk. Roy finder pludselig ud af, at han har en 14-årig datter – og hun vil lære deres håndværk.

Gymnasieeleven Bianca får et chok, da hun opdager, at de andre på skolen ser hende som en 'DUFF' (desinated, ugly, fat, friend) - betegnelsen for det mindst populære og attraktive medlem af en vennekreds. Det vil hun ikke have siddende på sig. Med barndomsvennen Wesleys hjælp foretager hun en total makeover, men til sidst må hun sande, at den egentlige revolution bør bestå i at få folk til at holde op med at sætte andre i bås.

Arthur får sig et dobbelt chok, da han hører fra sin bedste ven Ford, at jorden snart vil eksplodere! Der skal nemlig gøres plads til en ny "motorvej i rummet". Men Ford skylder Arthur en tjeneste, og derfor får han ham væk fra jorden i tide, samtidig med at han udstyrer ham med en guidebog for begyndere i det ydre rum. Det bliver begyndelsen på nogle af de mærkeligste dage i Arthurs liv.

Chili er en cool lånehaj, der er kommet til Hollywood for at opkræve en mindre gæld, men ender med 300.000 dollars på lommen. Her har han chancen for at begynde et nyt liv. Sammen med Harry Zimm, en desperat producer med et stort pengeproblem og Karen, en B-film skuespillerinde, der trænger til luftforandring – skal han have fat på ”shorty” alias Martin Weir, som kan trække penge til ethvert projekt. Men først skal fortidens bånd kappes og Harrys gamle pengemand lige klares…

Alting kører bare for Dick og Jane, lige indtil den dag Dick mister sin stilling. Det sker, kort tid efter at han er blevet forfremmet, og hans kone, Jane, har sagt sit job op. Ergo har de ingen penge, og huset ryger på tvangsauktion. For at komme ovenpå igen indleder Dick, med sin smukke hustru ved sin side, en kriminel løbebane, der er såvel kaotisk som hylende morsom. Sammen beslutter de sig for at få hævn over Dick's tidligere chef, Jack McCallister, som er direkte skyld i, at de er kommet i fedtefadet.

Denne noget gale kærlighedshistorie handler om to engle, der får til opgave at bevise kærlighedens magt ved at pare et umage jordisk par sammen, nemlig den søde og noget naive rengøringsassistent og den jernhårde rigmandsdatter. Resultatet bliver både romantisk og underholdende.

Den frygtløse eventyrer Dirk Pitt er på jagt efter et legendarisk spøgelsesskib med værdifuld last, der skulle befinde sig dybt inde i det sandede og farlige Vestafrika. Med sig har han sin gode ven og hjælper Al, samt doktor Rojas, der undersøger en mærkelig sygdom, der hærger området. Men ikke alle i Sahara synes lige godt om Dirk og hans ekspedition.