Cary Grant er amerikansk hemmelig agent, og Ingrid Bergman er den "berygtede" kvinde, hvis kærlighed han må ofre i Hithchocks klassiske efterkrigsdrama. Som en del af sit spionagearbejde for den amerikanske regering må datteren af en forræderidømt nazist for missionens skyld gifte sig med en af faderens nazistvenner i Rio. Men hun forelsker sig inderligt i den amerikanske agent, der er hendes kontaktperson. Splittet mellem deres lidenskab for hinanden og fuldførelsen af deres dødsensfarlige opgave prøver de to agenter at lægge deres følelser bag sig og forsætte spillet for at afsløre nazisternes atomplaner i Brasilien.
Hun er enlig mor. Hun går ikke i kirke. Og hun åbner en chokoladebutik midt i faste-tiden! Jo...Vianne formår at skabe røre i andedammen fra selvsamme øjeblik, hun slår sig ned i den lille by. Den slags passer bestemt ikke byens snerpede borgmester, der mener, at al nydelse er syndigt og skadeligt for moralen. Men Viannes hjertevarme væsen og hendes hjemmelavede chokoladespecialiteter - rene himmerigsmundfulde - lokker på trods af borgmesterens dundertale byens dydige borgere på syndens sanselige afveje. Én bid, og de er solgt...
Foråret er i fuldt flor, når gartneren, Vicki, kæmper for at bevare sin elskede byhave. Den charmerende, Chace, er blevet en torn i øjet, da han har planer om at fjerne haven, men når livet giver dig torne, skal du nogle gange stoppe op og dufte til roserne. En romance mellem dem spirer, og det er ikke kun planterne der blomstre, det gør kærligheden også.
Mac stjæler ting, som ingen anden tyv kan komme i nærheden af. Senest en Rembrandt, som han nåede frem til gennem et vindue højt oppe på en skyskraber. Forsikringsbranchens sidste håb er Gin, der går undercover som tyv og sætter en fælde for Mac. Hun frister ham med stadig større kup - og med sin velformede krop - i håb om at fange ham med kosterne under armen. Han sætter imidlertid også en fælde for hende, og hun har faktisk en helt anden plan, og han er faktisk også temmelig tiltrækkende. Hvem snyder hvem - og hvem er mest forførende?