Hvordan bliver en irsk knægt uden fremtidsmuligheder en del af 1700-tallets engelske adel? For Barry Lyndon er svaret: Ved hjælp af alle kneb. Han er på ingen måde tilfreds med sin ydmyge herkomst og opvækst, så han er fast besluttet på at søge lykke, magt og penge ved at drage ud i verden. Gennem held, handlekraft og romantiske eskapader lykkes det Barry at blive en holden mand i det krigshærgede Europa i 1700-tallet. Men i processen er han også blevet kold og beregnende, og prisen for succes viser sig at være høj.
Filmen 'The Quiet Girl' handler om en lille pige ved navn Cáit, der vokser op i en fattig familie. Da hendes mor bliver gravid igen, sender forældrene pigen i pleje på ubestemt tid. Belært af sin opvækst er hun varsom over for den nye familie, som hun hele tiden sammenligner med det, hun kender hjemmefra. Her lærer pigen, hvordan det føles at blive mødt med omsorg og forståelse, men da en familie-hemmelighed afsløres for hende, mærker hun samtidig, hvor skrøbeligt det hele er. Filmen, der bygger på Claire Keegans kortroman 'Omsorg', er den første irsk-sprogede film, der er blevet Oscar-nomineret nogensinde.
Irland i 60'erne. Margrets synd er, at hun bliver voldtaget af sin fætter, Bernadettes at hun er smuk og Roses at hun er ugift mor. De tre placeres mod deres vilje i et kloster og behandles som slaver. Reglerne i klostret er meget strenge, pigerne skal knokle 364 dage om året og udover det hårde arbejde bliver de sultet, pryglet og ydmyget på de værst tænkelige måder.
Frank McCourts vender sammen med sine forældre tilbage til Irland, da det ikke lykkes at skabe et ordentligt liv i Amerika. Men hjemme venter kun fattigdom og den rene og skære elendighed, så de første 16 år af Franks liv er ingen dans på roser. Frank findes skam i virkeligheden, og i 1996 udkom hans erindringer, som Alan Parker har valgt at bringe til det store lærred.
Sean Thornton, er en irsk-amerikansk professionel bokser, som kæmper under navnet "Trooper Thorn". Efter at han ved et uheld har dræbt en modstander under en kamp, flytter han fra USA til Irland for at overtage familiens gård. Han ender med at forelske sig i og gifte sig med den iltre Mary Kate Danaher (spillet af Maureen O'Hara), som er søster til den ikke alt for begejstrede lokale storbonde "Red" Will Danaher. Danaher vil ikke give sin søster den fulde medgift, som hun er berettiget til. Sean er parat til at lade sagen falde, men Mary Kate er besluttet på at få sin medgift for enhver pris.
Den unge Holly bliver pludselig enke, da hendes mand Gerry dør af kræft. Holly sørger og har svært ved at finde lysten til at genoptage et normalt liv, men hjælpen kommer i form af en stribe breve, der er skrevet af Gerry før hans død. De byder på gode råd, ideer og opgaver, som Holly skal løse. Målet med brevene er at give Holly livsmodet tilbage og ved hjælp af dem - og sammen med sine veninder Denise og Sharon samt sin mor - begynder hun at genfinde livslysten.
En tur i kirke juleaften sammen med familien giver den unge Angela en usædvanlig idé. En hjertevarm fortælling baseret på Frank McCourts erindringsroman.
Den kontroversielle forfatter Wilde, levede en ganske almindelig kernetilværelse med børn og kone i sidste århundrede. Men hans besættelse af den noget yngre adelsknægt Lord Alfred Douglas, bliver begyndelsen til en tragedie.