En politiefterforsker forelsker sig i kvinden, hvis mord han efterforsker.

Lægen Alex Beck er så småt ved at komme sig efter hans kone blev myrdet af en seriemorder otte år tidligere. Men en dag bliver han pludselig beskyldt for at have myrdet to personer, og samtidig modtager han en mail -tilsyneladende fra sin afdøde kone. I mailen advarer hun ham mod et komplot. Og det er bare begyndelsen for den allerede hårdt prøvede læge.

Sailor er en temperamentsfuld fyr, der har tilbragt tid bag tremmer og Lula er datter af en rig, men mentalt ustabil mor fra sydstaterne. De er forelskede og træder sømmet i bund i en vild tur mod vest med politi, dusørjægere og kriminelle i hælene. Mens den halsbrækkende udflugt nærmer sig sin konklusion, deler Sailor og Lula deres lidenskab for hinanden, Elvis og "Troldmanden fra Oz"...

Pennsylvania, USA. En dag opdager familien Hess en række af store mystiske cirkler og linier aftegnet i deres kornmark. Det bliver begyndelsen til en stor test for familieoverhovedet Graham, der forsøger at finde en forklaring for mysteriet.

I 1948 bliver komponisten Roman Strauss anklaget og henrettet for drabet på sin kone. 40 år senere bliver privatdetektiven Mike hyret til at hjælpe en ung kvinde med hukommelsestab. Med hjælp fra en hypnotisør genoplever kvinden et tidligere liv som Roman Strauss' kone. Og der viser sig at være flere sammenhænge med den gamle mordsag.

Ben Bugsy Siegal er en charmerende og farlig mand. Kvindernes mand, altid velklædt og en af USA’s topgangstere med magt over liv og død. En dag kommer han tilfældigt til en lille flække ved navn Las Vegas langt ude i ørkenen, og Bugsy får en rigtig god ide…

Catherine har tilbragt de sidste år med at pleje sin far, Robert, der er et matematisk geni, men psykisk skrøbelig. Efter hans død kæmper Catherine med svære tanker om genialitet og galskab. Hvad har hun selv arvet? Hendes overvejelser bliver ikke nemmere af, at søsteren Claire dukker op efter mange års fravær, og at en af Roberts gamle studerende håber på at finde guld i Roberts efterladte notesbøger.

Virginia, USA. Avis journalisten John Klein mister sin kone i en trafikulykke, men inden hun dør, når hun at tegne en skabning, der ligner en natsværmer, som ramte bilens forrude. Klein beslutter sig for at efterforske sagen og bliver hurtigt involveret i en række sælsomme hændelser.

Der er gået 10 år, siden Annas mand døde ved et hjerteslag, og nu er hun endelig ved at være parat til at komme videre i sit liv. Hun har mødt en ny mand, hun er blevet forelsket, og nu skal hun giftes med ham, men idyllen bliver brudt, da Anna holder fødselsdagsfest. Her møder hun den 10-årige Sean, der fortæller Anna, at han er en reinkarnation af hendes afdøde mand, og at han ikke vil have, at hun gifter sig igen. Seans forældre kan pludselig ikke kende deres dreng, og Anna begynder at se sin elskede mand i den lille dreng foran hende.

Telly Paretta har mistet sin 8-årige søn, Sam, i en flyulykke og har nu store problemer med at bearbejde sorgen. Mentalt fjerner hun sig mere og mere fra sin mand Jim og søger derfor hjælp hos psykiateren, Dr. Munce, der dog ryster hende yderligere med diagnosen om, at hun lider af vrangforestillinger, og at Sam aldrig har eksisteret. Ude af sig selv forsøger Telly at finde beviser på Sams eksistens, men alt synes forsvundet eller slettet. Telly er overbevist om, at hun er ved at blive sindssyg, lige indtil hun møder Ash Correll. Han mistede også sin datter i flyulykken, og sammen forsøger de nu at finde frem til sandheden...